106 søm)B1: BERGENHl1S Anm. nordsiden vokser der høit op over fjeldskraaningerne en bugnende vegetation af de forskjelligste løvtrær, indsprængt med vilde roser og ustyrtelige mængder af digitalis (rævebjelde) med sine straa- lende, røde blomster. Mest smilende er den veStligste del af van- det, hvor det er omgivet af grønne bakker, og hvor der findes flade, smukke, løvrige øer. Størsteparten af gaardene rundt Stor- dalsvandet er udsatte for Skred. . Kort før man kommer til østenden af vandet, tager der en be- bygget tverdal nordover til Sævareid ved Aakrefjorden. Den er ikke mere end 2 a 3 km. lang og dalbunden ligger ikke synderlig høit, neppe 100 m. over Stordalsvandet. Fra det sydøstlige hjørne af vandet gaar der et temmelig lavt, men trangt pas, Audalselvens dal- føre, over fjeldene til Saude i Ryfylke. Der er 13—14 km. over til Saudefjorden. Stordalen fortsætter fra bunden af StordalSvandet som en trang dal. Ved gaarden Øien, hvor dalen foreløbig afsluttes i en botten, er der paa en længere Strækning aldeles flade marker, hvor det hænder, at elven, naar den pludselig svulmer op, Skyller det ny- slaaede hø bort. Dalen ender dog ikke ved gaarden Øien, men fortsætter som en høiere liggende dal ovenfor de ca. 150 å 200 meter høie fjeldskraaninger, som begrænser dalen ved Øien. I denne høiere liggende del af dalen vokser der kratskog. Ved Rysedal, der ligger i denne høit liggende dal, 3 km. øst for gaar- den Øien, styrter fjeldet lodret ned i elven i en høide af henved 20O m. Ovenfor stupet er dette fjeldpa1—ti ganske fladt. Paa fjeldet ovenover Vinjekve1ven ved bunden af dalen skal der i sin tid være fundet en grav af stenheller. Tidligere gik en almindelige driftevei fra Øien langs fjeldet syd for dalen og videre syd for Seljestad til Rølda1 og derfra til Telemarken. Vinjekve1ven er bekjendt for sine rige beiter. Li1ledalen trænger fra Etneda]en ind i østlig retning. Den er af middels bredde og er navnlig mod syd begrænset af bratte og høie fjelde. Løvvegetationen er sparSommere og tarveligere end i Stordalen. I sit nederste parti optages dalbunden væsentlig af et vand, LilledalsVand. Ovenfor gaarden Lilledal stiger dalen sterkt, og den øverste gaard, Haarland, ligger med sine grønne enge ien trang botten, paa alle kanter omgivet af høie og steile fjelde. Fjeldkammen, nord for Haarland, er paa en kortere Strækning takket og ujevn ligesom Troldtinderne i Romsdalen eller de Sønd- mørske a1per. De tre største af disse tinder, Haarlandsnibberne, tager sig, naar man ser dem fra et bestemt sted et stykke syd for husene paa Haarland, ganske ud som tre kjæmpemæssige talerstole, der fra fZjeldets rand rager frem over dalen. TalerStolene, der staar i en regelmæssig afstand fra hverandre, og af hvilke den høieste har plads i midten, frembyder et smukt og impone- rende skue. De bratte fZjeldskraaninger nedenfor Haarlandsnibberne er dækket med kjæmpemæssig urd, der danner talrige huler og tunneler. Det vanskelig til- gjængelige fjeld bag nibberne er paa alle kanter gjennemfuret af mangfo dige avne dybe revner, af hvilke nogle er saa trange, at man kan skridte over
