ETNE HERB.E1). 105 “ SaItVandSfiSket— Af laks og søørret er der i de sidste 5 aar fisket gjennemsnitlig fort 300 a 40O kr. om aaret og af brisling og Smaasild for henved 30O kr. I 1888 deltog desuden 20 mand i fe’dsildfiskerierne, hvorved der fiskedes for 400 kr. fedsild, og i 1891 deltog I0 mand i makrelfiskerierne, hvorved der fiskedeS for 15O kr. makrel. Af amtetS St0rthingSmænd har en været fra Etne, nemlig: provst O. Sommerfelt, der repræsenterede amtet paa stortinget 1865—66. Han var født i Saltdalen i Nordland.. Topografi. W Etne omfatter Etneelven og dens kildeelves samt Ølen- fjordens arm EtnepollenS omgivelSer. Fjeldene langs sydsiden af Etnepollen er lave og jevnt skraanende. Paa nordsiden, hvor de heller ikke er meget bratte, men adskillig høiere, levner de kun hist og her en smal og bakket kystrand, der egner sig til en spredt bebyggelse, paa sydsiden af pollen er de bebyggede strækninger noget bredere. „ Den dal, der trænger op fra Etnepollens bund, er meget bred. Den er ganske flad i sit nederste parti, og Etneelven oversvømmer i nærheden af sin munding under flommen en del af det omliggende land. Længere oppe bliver dalen mere kuperet med høitliggende terrasSer, hvorigjennem Etneelvens kildeelve, Stor- dalselven og Lilledalselven har brudt sig vei og gjort brede for- Sænkninger. Nord for Stordalselven er der Saaledes først et par lavere terrasser paa he11ho1dsVis 7 og 25 m. og dernæst en høiere terraSse paa 78 m., hvorpaa Støle kirke ligger. Den er ganske flad ovenpaa og falder tildels med bratte sandmæler af mod Stor- dalselvenS da1føre. Syd for dette er der ogsaa terasser. Saaledes ligger Grindeims kirke paa en lignende vidtstrakt, høitliggende og flad terrasse, som den, hvorpaa Støle kirke ligger. Mellem denne terrasse og fjeldene syd for Etnedalen flyder Li1ledalselven i en dyb forsænkning mellem veldyrkede gaarde. Denne dalsænkning tager sig malerisk ud, naar man reiser fra Etnepollen til Lilledalen ad landeveien, der ligger pan høiden af terrasSen, nord for Lilledals- elvens forsænkning. Ogsaa syd for Lilleda1selVen er der terraSser. BebyggelSen der er noksaa tæt, holder sig overalt i dalbunden og paa terraSSerne, og gaar intet Sted høit op ad aaserne. Løv- vegetationen er frodig og veks1ende paa de fleste steder af dalen; men de bratte fjeldhøider, der omgiver den, er i regelen nøgne. Af naa1eskog findes der en Smule paa høiderne syd for Etnepo1len. Stordalen trænger op inordoStlig retning fra bunden af hoveddalen. Dens nederste parti er opfyldt af Stordalsvandet, et Vand omgivet af høie og steile fjelde og med spredt bebyggelse rundt de snevre strandbredder. Paa Vandets sydSide er fjeldene kun i sit nederste parti hist og her dækket af Smaaskog, men paa
