86 N()RDRE BEnGP:NHr:S AMT. dalstjern. I den nedre del af denne dal 111e(l steile sider ligger nogle faa sætre; længere oppe er den ubebygget. Den har to si(ledale: A—f(l(lZ(’ll mellem Løst— og Melsetsætrene gaar ret sydover B(i8l’(Z(lZ8)2, paa— nordsiden af Fosdalen omtrent ligeoverfor Af- dalen, gaar østover O1ll BærdalSvatn og derpaa sydøStoVer op mod Borgnn(l gI’æl1(lSG mellem Bærdalsæken og Graunaase. De er begge tra11ge; Afda-len har en, Bærdalen et par sætre. Fjeldet mellem Bæ1—dalen og Ra=usdalen naar sit høieste punkt i den paa Borgund g1’æl1(lSG liggende 1679 meter høie G)“amz(1as(), der ved et smalt ska-r er skilt fra ]ï)’(8Z’(()l(((l-8“(’, af hvis toppe Aa-ɔ-(Z(“il(w er et af grændSepnnkterne mod Borgn11d. To fra dalførerne mod hinanden gaa-e11de mindre skar skiller mellem Krækanaase og H(’ZZ(’g(l(tl’(Y“9ll(l(lS6, der har steile Sl(I’Rål-11l11ge1’ saavel mod Aardalsvatn som begge dalfører-. ]îi(ll(—5“(l(tZ(?ll er en 1iden,„ trang fjelddal, der kan betragtes Som Uttladalens nederste si(ledal. Den gaar sydøstoVer op 111elle1n Hellegaardsnaase og Hersnaase og taber sig om Skogsvatn og indre Krækavatn. Der er en enkelt gaard nederst i dalen„ ellers er den ubeboet. Mellem Rausdalen og Tyas dalføre gaar længst i vest Hei-s)2aa.(;e (1—l0(3 m.) som en steil ryg ned mellem begge dal- forers nederste del; oppe paa ryggen ligger flere mindre toppe; den sydøstligste BisZ1;op)B((((s“e, l-l57 111. høi, ligger temmelig iso- leret i vest og øst tvers over ryggen; ved det lille fra Tyas dalføre om BiSkopvatn gaaende skar skilles denne ryg fra den l544 111. høie K)—(ek(rhaz(g, som gaar i nord og syd paa begge sider af Borgund grændse og atter ved Slettenut(la1e11 i øst er Skilt fra Z‘.l’().(ff(Z(ðZS’(’(jg(’)F(’ paa grændsen mod Borgund og Vang
- Tyas (Z(lZflj)’(ê’ er en si(ledal til Uttladalen; den gaar op i syd-
østlig retning mellem gaardene Ve og Moen, bøier søndeno1n Mansbergene østover, aabner sig, idet den (l1’GlG1’ nordover om Tyin paa gi-ændsen 11l0(l Vang og fortsætter fra dennes nordre ende langs nævnte grændse under navn af Val(l1)—(?sZ“ol(l()(lale)z op om Koldeda1sVatn og UrdalSmulen, hvorefter den taber sig mellem U1“ana1aSti11(l og Flesketin(l. Dalen er i sin nederste del trang mellem steile fje1dsider; i høi(len bliver den mere aaben, og langs Tyin er jevnere skraa- ninger, der langs vandet bliver stenet; det er i det hele taget en van- skelig farbar bred. Koldedalen bliver atter trang, og paa siderne er der bræer og tin(ler. 0pefter dalen helt til Tyin er spredt Sæterbebygning, langs sjøen et enkelt fælæge1—. Koldedalen er ubeboet. Nor(lfor Tyas dalføre mellem dette og Hje1leda-len har høi- fjeldet steilt affald til alle kanter, og der er mange vande; den sydøstre del bærer fælleSnavnet .7l[(msberge)2e.
