Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

84 NoRDBE BERGENH[YS AMT. Herredets udstrækning i nord og syd er 37.8 km. og i øst og vest 44.3 k1n.; dets 1ængde fra nordøst mod sydvest er 45.:3 km.; bred(le11 er størst i den nordlige del af 11erredet —

 km.

i-lardal h(’)’)V’6(Z omgives af følgende l1erreder: L(e)“dal, Sog)zdaZ, Ly.sfeW)“ (almemai)29)ǫ HajÎS—lo, Lysten Vang og Borg2m(Z. Af herredets samlede areal, 994.ökl11.2, er: Fastland. . 994.4 km.2 Øer: 9 smaaøer i ferSkva11d. O.2 ) Heri-edets oer —— 9 i tallet — er samtlige smaa .4((1“(ZaZ h6’)’)’()d er for det 111este vildt og høit land med tinder, fosser og bræer. Landet søndenfor og østenfor Aar-dalsfjode11, Aar d alen og Uttladalen er delt yderligere ved mange (lale. Strækningen søndenfor Aar-dalSfjorden og for NysetelVens dalføre er høit land med steil styrtning saavel mod fjorden so111 mod den nedre del af dalen, mindre steilt er der derimod mod den øvre del af Nysete1vens dalføre Ind paa fjeldet paa Lærdal grændse ligger længst i vest den henimod 1211 meter høie B(6’)’Dl“OZ)l(I(l-S’(’, der stiger ret op fra fjorde11; sydover langs l1e1’l’edSgl’æ11(1S911 danner den derimod en ryg. Østenfor hæver sig kuppelformet Høg(m(1ase, tr. p., til 1524 meter. Nordover gaar Høganaase over i den skogbevoksede Kvite1nark og skilles ved Jfrifem(m“ks()lve)2s (lal;føre fra den nordfor liggende ryg mellem Kvitema1—kselveus dal og fjorden Paa østsiden er et dybt skar mellem Høganaase og Heste- hOl’(Y6)2, og nordfor denne ligger den afrundede, paa Vestsiden steile rS‘kimleh()a-(Z. Østligt ligger Skc:m“fel1ofhøid(?)e, henimod 1556 meter høi, tildels bedækket af bræer; i sammes vestre del er ])gr(?b()fna(Zse, ca. 1521 meter høi. C Et dalføre gaar fra Nysete1vens dal mod sydøst om Aas- voldVatn op mod Lærdal grændse langs Skvettebothøidens østre skraaning. Paa østsiden af denne dal paa Borgund grændse naar Kmak(Zb(mwaas-e 1591 meter og er det høieste punkt paa den del af fjel(let, som kaldes Kvamsnaase; paa grændsen 11ord- og østover ligger Ne(lø-—C T(=erbergef, ()“v)—e T ePerl)ergef, G)”ar()gge)z, l578 meter, og L—opp(W(1a.9e, alle udprægede toppe henimod 16O0 meter høie, skilt ved kortere skar eller forsænkninger. Selve l1øifje1(let