614 NoR1)BE BERGENHUS AMT. stykke østlig og derpaa sydøst og øst, idet den efterhaanden udvider sig til 2.5 k1n.s bredde ved Utviken. Her bøier fjorden i nordøst, danner paa øStsiden Indvikbugten og gaar fra Hilde- halsen østlig først med en bredde af 2 km. og senere kun 1.4 km. indtil udfor gaardene Rake og Heggestad, hvor den deler sig og gaar med en arm ind til Loen og en til Olden. Fjorden er fra herre(lsgrændsen og indtil Utvike11 45O m. dyb, ud for Frøholm 360 m. dyb og ved indløbet til Olden- bugten 188 m. Om vinteren fryser bunden af indre Nordfjord, særlig Olden- bugten i I11dVlkeIl herred, men ofte fryser hele fjorden helt ud, saalangt herredet strækker sig, tildels ogsaa længer. I 1900 frøs fjorden til MoZdreim, og isen kjørtesi l6—-18 uger; man var 19—2O uger uden da-mpskib. Det har hændt, at fjorden har været islagt til forbi Lote. Jordsmon. I øvre Olden er der dyb mu1db1andet sand- og lerjord, og langs vandet tildels sandjord, medens jorden i nedre Olden er mere 1erblandet, tildels ogsaa hovedsagelig ler- jord. Lerjord er der ogsaa i Faleide, medens skogstrøget nord- over mod grændsen af Horninda1en l1erred enten bestaar af daar1ig sandjord, aurjord eller myrjord. Vekselvis 1nyrjord, 1nuldjord eller sandholdig muld er almi11— deligt paa fjeldgaardene Røberg, Ulve(lal, Bersæter, Sølberg, þÎjeld, Kaa)—.S—t(1(Z, Gald, No-S og de høiestliggende partier i Rand eller Hopland. Rakebygden, Indvik, Utvik og Blaksæter har dels sandjord, dels lerblandet og muldblandet sandjord. I Blaksæter er jor(llaget ikke dybt; sVad og bergknauser stikker frem, ret som det er, men mellemliggende partier er frugtbare. I Indvik er undergrunden tildels grov sand (som f. eks. paa Lys1o), saa de ellers gode og kraftige jorder kræver jevnlig gjøds1ing. Udsat for frost paa kornet er: Strækningen Langsæter-Sindre, Sæt7’6T2—RØ(Zb67’g, þ)“eZd, Kaarstad-—Nes-W TI’í)’m(’“l’6’líT)l-—.:4(lZ(l)2(Z, samt paa søndre side af fjorden gaardene D)”agesæter. Men selv paa disse gaarde hører det dog til sjeldenhe(lerne, at kornet fryser, hvis man holder sig til de tidligmodnende havresorter. Paa de fleste gaarde er fra ïZ3—-2Zs af selve indmarken ikke saaledes opryddet, afgrøftet og bearbeidet, at der bliver nogen større afkastning. Efter l)ygdens sprogbrug regnes det dog for «dyrket mark», naar 111an har ryddet overfladen saavidt, at man kan slaa græs med almindelig stutorv, og der forøvrigt spredes lidt gjødse1 udover hvert andet eller hvert tredje aar. Foruden denne halvdyrkede indmark, der i areal er størst paa gaardene Berge og Myklebo-Stad i Utvik, ligger der til de fleste
