Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/566

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ID HERnE1). 561 Gj eter . 449 Svin . . 585 Høns . 58 7 Bikuber .......... 7 Spredte torv my rer af liden udstrækning er der ved Nor ved nedre ende af Hornin(lalsvatn og paa overgangen til Søndmør paa Birkeda1seidet. De skal være gode og benyttes til brændtorv. Eid herred har 44 km.2 Skog, hvoraf 11 km.2 naa1eSkog og 83 km.2 løvskog af birk og or. Af træer vokser i herredet furu især i den østre del ved Hornindalsvatn; ellers birk, Or og ener. Furuskoge11 er ret god; ellers er skogen Som regel tynd- vokset. BygningStømmer kjøbeS tilde1S. Der sælges brændeved. Der sælges Ogsaa tønder, tøndeStav, hasSelbaand, mastetræer, bark og næver. Middelpris i l895 var pr. meter-favn ved: birk kr. l1.00, furu kr. 8.()(). 4 toms furuplanker, 10 tommer brede, og 3 tomS furuplan- ker, 9 tommer brede, er de almindelige dimensioner af bygningS— materiale. Middelprisen er henholdSvis 17 og l6 øre pr. løbende fod. x4asebø, l-lasebøstøl, I—“’evik, Lev(lal, .MoC)a, Ska‘z(s“(eteɔ“, Nor-, Nor-nes, Kviene og Bjørlo har furuskog. Lí7l(Z*l:ík, Nes, Skibenes, Osnes, T(tkZ(), JZØ‘)”k6—5’(I?t(?)’ og Lid har birkeskog. Fiskeri.— Der fiSkes i fjorden lidt torsk, flyndre, hvitting, hyse, sei, knur o. S. V. Fisket er meget usikkert; enkelte aar kan det have noksaa stor betydning. Det hænder, at Silden gaar ind til bunden af Eidsfjorden, og her har da været gjort betydelige stæng. I de 5—6 sidste aar har her i vintermaanederne gaaet ind en masse smaasild, der er blevet solgt for saa bil1ig penge —- ned til 50 øre pr. maal —-, at gaardbrugerne har brugt i hun- dredevis af maal til gjødsel, hvortil den har vist sig fortrinlig Der er oter og kobbe. Samlet udbytte af fiskerierne i Eid: Kr. 1892 . . 7 0O0 1898 . . . . 8 960 1894 . . . . 1 15O 36 —— Nordre Bergenhus amt II.