Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/507

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


502 NORDRE BERGENHUS AMT. Nyland er ikke opryddet i senere aar. Dyrkning af korn er aftaget noget. Dyrkning af poteter er tiltaget lidt. I 1895 var der en slaamaSkine i herredet. Til gjødsel bruges tang og end mere tare. Ved Grotlegaardene lægges hver vinter op ganske betydeligt af tare, og denne anven- des til gjødSel fortrinsvis paa ageren. Naar undtages Frøien og Navelandet (Bakke, Bremnes, Kjerpe- Sæter, Smørhavn) er hj emmehavnene som regel tilstrækkelige. I Gu1en og Nordre Bremanger haves gode fjeldbeiter, men ingen nævneværdige udslaatter. Kvæget er stedegent. Opgave over kreaturhold Samt fjærkræ 1ste januar 1891: HeSte .......... 110 Storfæ . . 1 70l Faar . . . 3 862 Gjeter . . 1 123 Svin . . 245 Høns ........ 284 Ænder ......... 14 Der sælges en del heste og hornkvæg. De større n1y rer i herredet er paa Svarvestad og Førde. Der er ingen mosemyrer. I Ytre Bremanger er flere torvmyrer. I Frøien, «Da1en» (Svarvestad, Klungresæter) og Førde. De benyttes til brændetorv. Skogen udgjør 50 km.2, deraf 23 km.2 furuskog og 27 km.2 birk. Skogene ligger i Gu1en. Skogen er ikke synderlig væksterlig. Af træer vokser i herredet: furu, birk, rogn, heg, lind, asp, or, ener, haSsel, selje, alm, beinved (kristtorn). Noget bygningstømmer kjøbeS. Brændeved sælges fra nogle gaarde, andre maa kjøbe 11oget. Middelpris i ]895 var pr. meterfavn ved: kr. 13.50 for birk, kr. 12.00 for furu. p Middelpris i 1895 pr. tylvt bygningstømmer var: 30 kr. for 16 fod 9“ top. Skog findes kun i Indre Bremanger, fastlandet. Gaarde, som har mest Skog, er: Indrehus, Ytrehus, SandvVik, ]Øelkenes, Sa)2de, Dyrstad og Rise. Der fiskes torsk, sei, broSme, 1ange, kveite, fiyndre, hyse, auer (uer), hvitting, stenbit, aal og forøvrigt de paa Vestlandet sædvanlige fiskesorter. Redskaberne er garn, 1ine og haandsnøre.