Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/485

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

480 NoH1)P.1—: BERGENHUS AMT. en art triumfbue, som dækker hele væggen, og er sammensat af forskjellige træstykker med rige udskjæringer, for en del hid- rørende fra det gamle tagværk, medens de øvrige de1es oprinde- lige bestemmelse er uvis. Man ser her fremstillet Kristus med sine 12 apoStle, siddende paa bænker under runde buer, som bæres af søi1er med hoveder i udviklet romansk karakter; det hele er for ikke lang tid siden overmalet med vanfarve. I kirken findes 8 gamle træbilleder. «Det mærkeligste i kirken er siger biskop Neuma)m i Urda I, 3 bi1leder, som i sin tid maa have prydet alteret. Det er 3 vel konserverede kvindefigurer, alle med krone paa hovedet. Den ene holder i venstre haand en ops1agen bog, og afviser med den høire haand, ligesom haanende, en ridder eller en konge, der ligger, som i overvunden stil1ing, paa sine knæ under hendes høire fod, og vender l1ovedet, der bruser af haar og tykt skjæg, ydmygt bedende op til hende. Den anden figur holder en kalk, og den tredje en krukke, i haanden. Dette synes at pege hen til sagnet om de 8 søstre, der paa den føromtalte tid skulle være landede paa denne ø; og den første figur maa være Synneve& selv, Som siges at have flygtet fra sin kongelige fader i Irland, fordi han vilde paabringe hende en frier, hun ikke skjøttede om. At Synneve siden kom til Selløe, og blev kanoniseret Som bergen- síum pafrom, er bekjendt; men man ved ogsaa, at nogle af følget blev paa Kinn, hvor man endnu i det høie fjeld, ligeover kirken, seer de huler, hvor de have opholdt sig, lig dem paa Selløe, og hvor, efter saZgnet, mange jertegn have vist sig, der rimeligvis havde saamange indbringende Valfarter til følge, at en kirke deraf kunde reise sig.» Om Sunniva sagnet henvises til det under Selje herred anførte. Fra taget i langskibet hænger en fuldrigget model af et 0r1ogsfartøi fra det 18de aarhundrede. Kinn kapel ligger paa nordsiden af Kinn og ud imod havet. Den ligger saaledes til under fjeldet, at naar det blæser frisk nordlig vind, skulde man tro, at den maatte tage meget haardt der-, men det er ofte ved nordlig vind saa stille omkring- Kinn kirke, at man kan gaa ude med bart lys. Et sagn om kirkens bygning findes i «Dølen», aargang VI. «Segne“r fraa Sunnfjord, hvilket sagn ligner sagn fra mange- andre kirker. «He du haart, kor da gikk til, at Kinnskirkja vart bygde? Jan da Va try Jomfrue, so va i Havsnau. Dei gjore dan Lov- naen at vart dei redda, sku dei byggje kver si Kirkje. Dan eine dreiv inn te Vefring, dan andre te Sørøy aa dan trie kom te Kinn. Daa Jomfrua va berga, tenkte ho paa, kor ho sku fare