Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mNN HEBP.E1). 461 Skorpevaagen er 6 m. dyb; der er fortøiningsringe. Osesundet er en daarlig havn med 6—-1O m. vand. Leden gaar mellem Sverslingerne og Ertingskjær noget nær- mere det sidste og derpaa i— sydvest inde i Skorpefjorden. Man kan ogsaa efter at have passeret Kvittingerne til nød komme ind i seilleden i Hellefjor(len ved at seile søn(lenom Buerø og nordenom Skorpelandet eller ogsaa nordenom Buerø og søn- denom VeVlungen og Vassøen. Mellem Nautøerne og Vevlungen kan ankres paa 9—-17 m. vand. Mellem sydpynten af Rusøen og Vevlungen— er ankerplads, 7 m. vand. Hellej)“orden gaar ind fra nordvest mod sydøst mellem Ar- alden, Batalden, Maagsøen og Vassøen paa sydvestsiden og Barek- stenlandet paa nordøstsiden. Dens løb er rent. Ankerpla(l.S“e er: Dombevaagen, hvor smaafartøier kan ankre paa forskjellige steder i 6—-8 m. vand. Midt i indløbet ligger en baae, som kan passeres paa begge sider. Inderst i bugten nord af Kita)zgen kan Smaafartøier ankre paa l3 m. vand. Inderst i bugten Ved Barekstengaar(lene kan Smaafartøier ankre paa 8 m. vand. Indre Hov(levaag er en god havn for alle slags fartøier, men den benyttes Sjelden. Større fartøier kan ankre midt paa bugten paa 21—-37 m. vand. Smaafartøier bør ankre under 1andet, hvor der er 11—-17 m. vand. Paa Hellefjordens veStside mellem Bataldens østside og Sauø er en ganske god havn med 19 m. vand og fortøiningsringe. Mellem Aralden, Bareksten og Hovden paa sydsiden og Frøiø med de vestenfor liggende skjær gaar Frøisjøen i østlig og nord- østlig retning langs herredets nordgrændse. Den er den greieste og reneste indseiling fra havet til leden paa disse kanter af landet. Under indseilingen er i dette herred følgende ankerpladse: Ytre Hov(levaag paa Vestsiden af Hovden er ingen videre god havn, men er let at søge. Store skibe bør ankre i den sydlige bugt paa 7—-11 m. vand eller nordøstlig ved Hovdegaardene paa 8 m. vand. Leden fra Kinn fyr og nordover gaar i nordvestlig retning mellem Nærø og Kvanskjær, kort øst for Kvittingerne, vest for Brandsøfluen og øst for Sandvikgrunden, hvorpaa man kommer i Frøisjøen. Leden fra Stabben til Frøisjøen gaar: enten ud He1lefjorden, eller mellem Votaaen og Voskjær og derefter mellem Bareksten og Gaasø, eller