Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FøBDE HEnHEn. 413 Geologi. I den sydvest1igste del af dette herred er der noget Skifer. Men den største del af herredet er gneis. Ved Førde inderst i Førdefjorden er lave terras s er; ved HajZ sta(l, under en glat fjeldvæg, hvoromkring veien til Jø1Ster gjør en stor sving, er et trin, hvis høieste flade er 6l 1neter. Længere ind paa Veien til Jølster er svære moer i næsten samme høide Ved Brulandspla(lseø2e, 67 meter. Derefter lukkes dalen mere og mere. Paa den anden side af Movatn beholder dog sandsletten Ved Zl([oi dalbunden endnu omtrent sa-mme høide, 64—-78 meter. Derefter forsvinder alle tydelige trin. g Herre(letS vasdrag Gaula og Jølstra er før omtalte under- vasdrage11es almindelige beskrivelse (bind I, pag. 292, 294). “ Fosser i Førde herred er: Halbrendjbsse)z, Viejbssen, H uldrejbssen og Pr(estexfossen. Hul(lrejossen ved Mo landbrugsskole har en høide af 90 meter i et lodret fald og fører ikke ubetydelige vandmasser, afløbet fra HolsenVatn og AasenVatn. Den falder ned i JølStra lige før dens udløb i Movatn. Nedslagsdistrikter: Km.2 Del af Gaula . . . . . 144.4 Jølstra . . . 180.8 AngedalselVen . — 96.4 Del af Jølstra . —-—W—— 277.2 Vet1efjorde1ven . 2.8 Del af NauSta . 1.2 Indsj øer. Efter karterne er der l64 vande, der helt eller delvis tilhører dette herred. De større vande er: Langevatn, 2.ð km. langt og paa det bredeste 0.5 km. bredt, ligger kun med den nordre (le1 i 0.5 km.s 1æng-de inden dette heri-ed; resten i Indre Ho1meda1. Digemesvatn paa søndre side af Hafstadfjeldet er 2.ö km. langt og paa det bredeste ca. 1 km. bredt. Dets bugtede bredder er ikke steile og bestaar hovedsagelig af sand. Vandet har flere holmer og er ikke synderlig dybt. Haukedalsvatn, hvoraf den østre side i en 1ængde af 8.5 km. tilhører Førde herred, er i det hele 11.5 km. langt. Fra grændsen mod Indre Holmeda1, hvor bredden er henved 2 km., strækker vandet sig nordøstlig med afta-gende bredde. Dets sydbred er steil, udyrket og ubeboet, og paa dets nordbred, der ogsaa for