Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/385

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

, 38O NORDRE B1“:BGENHUS AMT. Ældre jernalder .... O Yngre —— . . .lO Sum 14 Ved JV(tltZ8tMl(ZL’(tl?)l— i Guddal sogn er fundet en slibesten for stenredskaber af hvid kvartS. Den har 5 slibeflader, hvoraf 2 paa den ene bredSide. Fra Bakke har man en skiferøks uden hul. I en myr i DaZe sogn er f11ndet en ki1e af mørkplettet grønsten. Paa Flekke har man fundet en smal flintøks, kun ufuldstændig s1eben paa smalsiderne; den er delvis anhugget med spor af kritskorpe paa begge steder. I 1859 blev paa i?lZIyklebo.s“t aabnet en gravha-ug, hvori skulde være fundet et «harnisk» (anta-ge1ig en ringbrynje) og et sverd fra yngre jernalder Da antikvar Ni(‘olayse)z i 1861 besøgte gaarden, var begge disse sager bortkomne, sverdet var vandret rundt i bygden for at hjælpe syge folk, da man (endnui 186l) troede, at de skulde blive friske ved at berøre det. Paa J[zZklebost er desuden gjort endnu 2 fund fra yngre jernalder, paa præstegaarden i Ytre Holmeda1 3 fra samme tid. Paa Dale gjorde man et rigt groSfund fra yngre jernalder ved planering af en rund gravhaug. Foruden øks, spyd, sverd, redSkaber og lignende fandt man 3 stykker uldtøi, det ene gult, de to andre brune med gule striber. Paa det største stykke sees en indvævet gul ring, hvis traa-de paa vrangen danner lange løse ender. Dette er meget mærkelige stykker-, Som vidner om stor tekniSk kyndighed. Paa gaarden Rive(lal Staar en bautasten. Paa gaarden Sz“ei(—n er den saa-kaldte «Dingemoen», der i bygden ansees for et gan1— melt thingsted, og paa samme gaard en kjæmpehaug «Tiphaugen» kaldet Di11gemoen har før været eksercerp1a-dS. D a1e kirke er en 1angkirke af tømmer, opført 1864, med 55O siddep1adse; den ligger paa Da1Sfjordens Sy(lstra11(l nederst i Da1lsbygden. ])al-S— kirZ1;ja var Dale annekskirkes gamle navn. Ytre Holmeda1 kirke er en langkirke af stav, opført i 1868, med 432 siddepladse; den ligger paa Dalsfjordens nord- strand ved Fa-gerlidalens munding. Kirke i Ytre Ho1medal omtales ved aar 1305 og ved 1860. Den antages af Nicolaysen for at have været en stavkirke endnu i det 17de aarhundrede, da det heder om kirken: «Gjøres fornøden tre skorer (skorder, Skraastøtter) til kirken in 14 alen lange paa søndre side og i brystet at opsættes en ny skore, 18 alen, og en ny skore til taarnet.»