302 NoH1)H1—: BEHGENHUS AMT. Svin .......... 1 6 7 Hø11s . 13 5 Ænder .......... 1 O Kvæget er Som oftest ublandet kystkvæg, men enkeltvis findes det opblandet med lidt te1emarkskvæg og ayrshirekvæg. Disse blandinger, der er noget større, er som oftest meget tarve- lige dyr. Me1keproduktionen er ti1taget noget. Faareav1e11 er især af vigtighed paa øerne. For bygdens forsyning maa der kjøbes heste. M y r e r. Brændtorvmyrer imellem bergknauserne forekommer hist og her ved en stor del gaarde, og disse benyttes overalt, hvor de findes, meget til brændtorv, da her er mangel paa andet bræ11de. Paa gaardene ]Øellgju, Halland Sande, Børtnes m. fl. findes god brændtorv, men ellers er der lidt ved de fleste gaarde. Her er ingen større myrer, skikkede for dyrkni11g eller torv- strøfabrikatio11. Smaapartier af muldmyr til gjødselblanding fore- kommer hist og her, men oftest sparsomt. Hei-redet er fattigt paa skog; der angives 26 km.2, hvoraf 14 km.2 furuskog og 12 km.2 løvskog, mest af birk. Den er tynd og uden vækSterlighed. Gran findes ikke uden som plantet hist og her. Or optræder ogsaa paa enkelte steder som skogdanne11de træ. Foruden furu og birk vokser i herredet: asp, rogn, hasSel, ek m. fl.; derhos er der meget lyng og ener. Skogen leverer ikke kjøbn1andslast eller andet stort tømmen BygningStømmer kjøbeS, lidt brændeved sæ1ges, men meget kjøbes. Af andre skogprodukter kjøbes bord, næver og bark. Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: birk kr. 14.5O, furu kr. 11.00, Or kr. 10.()O. . Midde1pris i 1895 pr. tylvt bygningstommer: 3—5 a 38 kr. pr. 5 a 6 meter langt og 25 cm. bredt. De gaarde, som ha-r skog, er: Brosz.—ik, Vaf)ze, Dingen, Fallebø, Ei(7e, Steíne m. fl. Af vilde dyr findeS: hjo1rt, meget Sparsomt, r(ec.=, oter og røskat. Fiskerierne er af betydning for herre(let. Det er for- nemlig kystfisket, som spiller en væsentlig rolle, mindre fjord- fisket. Der fiskes sild, torsk, 1aks, sei, hummer. Derhos tillige under det daglige fiske hyse, mort, hvitting, stenbit, flyndre, aal, broSme og lange.
