296 NORDRE BERGENHUS AMT. passer udmærket, at der ved to af de tre arme, i hvilke fjor- den de1er sig noget indenfor thingstedet, ligger gaarde af navn Nordgulen og Østgulen, Som maa være benævnte efter fjordarmene. Ved den 3dje arm har der sikkert været en gaard Sørgulen, men denne findes ikke nu, formodentlig har efter deling af gaarden de enkelte parters særnavne, som saa ofte, fortrængt det gamle fællesnavn. Hovedfjorden skal nu efter karterne hede Gule- j;Ǫ“orden. Der findes to andre fjerde i Bergens stift, som maa have havt det Samme navn, Guli. De ovenfor omtalte navne og yderligere oplysninger om Gula- thinget og dets beliggenhed er før omtalt i afsnittet «HiStorie» (bind I, pag. 806—-809). Det vil deraf sees, at det sted, hvor Gu1athinget holdtes, ikke kjendes med fuld Sikkerhed, men at det er sandsynligt, at thinget holdtes paa halvøen Gulø (i Guley), som ligger en god fjerding vei i øst for præstegaarden Kraakhelleslamd skiller Losneø fra Indre Sulen og danner grændsen mod Sulen herred paa en Strækning af ca. 6 km.; sundet har en bredde af 0.3 til 1 km. Mindre i øerne indgaaende bugter og vaager er Hjartaas- raagen, der paa begge Sider af Strømø trænger ca. 3 km. sydover ind paa Hisøens nordside; den er indtil 1 km. bred; ved et ganske smalt eid er den skilt fra en paa øens østside fra Faale- fotsundet indgaaende togrenet bugt af et par km.s dybde. Napsvaage)z er en vel l km. dyb vaag paa Mjømens østside. Børtnesø er meget indskaaret af bugter. Vikingsvaag skjærer paa østsiden 1.5 km. ind i øens søndre del; fra syd mod nord gaar en bredere og mere forgrenet bugt, ca. 1.5 km. ind paa øens østside og skilles ved et ikke synderlig bredt eid fra en paa nordsiden sydgaa-ende ogsaa ca. 1.5 km. dyb bugt; paa dennes vestre side gaar den overordentlig smale Djupevaag, henimod 2 km. veStover, næsten tvert igjen- nem hele øen, saa at dennes nordre og søndre del kun hænger sammen ved et ganske smalt eid. Kyststrækningen i Gulen er leden, og de ydre havne er isfri. Havne-, stoppepladse og løb i Gulen herred er: I Fens[jorden: Halsvikvaagen har god ankerp1ads for smaa- fartøier i første bugt paa vaagens vestside udenfor skjærene paa 8 favne vand. Mellem Fensfjorden og Sognesjøen: Rautingsundet mellem Rautingen og Rautingka1ven paa østsiden, Røv1a og Røv- lenapene paa vestsiden, er en del af den almindelige inde11— skjærs1ed. Ved San(lholmeme er en god tørnep1ads for smaafartøier enten
