JOSTEDALEN HEBREI). 7 m. høi), og som for den allervæsentligSte del falder i Jostedal herred. Som nævnt ligger længst i syd paa grændsen Buskrednaase med jevn, steil skraaning vestover mod Jostedalen. Denne skraa- ning fører over i Vangsen skraaning. Vangsen kommer i en ryg ind fra Lyster grændse i sydvestlig retning og danner et temme- lig steilt fald vestover mod den lavere liggende Gjeitenaase, under hvilken fje1dskraaningen fortsætter nordover. Nordfor Vangsen mellem Vanddalen og Gjeitsdalen ligger under Spørtegbræen det vakre, spidSe, keg1eformede 2l[yrhorn, 1457 m. høit. Myrhorn falder steilt af mod hoveddalen. Mellem Gjeitsda1en og Fagerdalen er landet mere udStykket; mindre sidedale gaar op fra begge disse dalfører; faldet til samt- lige dalfører er stei1t, mindst til Gjeitsdalen. Gjeitsdalsnaase, 1517 m., og Kvitekoven-, l604 m., har smaa- bræer. Biskehøgden er en isoleret eg og gaar bueformet ned mel- lem Fagerdalen og Sandhaugedalen, 1443 m. høi. Mellem Fagerdalen og det til Slirevatn gaaende dalføre lig- ger Martedal.Snaase.9 veStre skraaninger. Søndenfor Sprongdalen gaar en bredere naas sydvestlig; og paa denne ligger to bræer, den nordlige gaar hen mod Sjurstøls- naase, 1889 m. høi, og skilles ved nogle smaatoppe fra Hamrenes sydligere liggende bræ. Der er steil styrtning mod Sprongdalen og Storda1en, noget mindre brat mod S1irevatnS dalføre. Nordfor Sprongdalen er en række toppe paa Skiaaker grændse; først en— isoleret top søndenom Handspikje, saa de to ved et skar skilte toppe Zlloereggen og Kupen, steilt styrtende mod Stygvatn, ved hvis nordre ende to smaabræer, en paa hver side af Svart- fjeld, mødes. “ H e r r e d e t S ø e r, efter arealtabellen 49 i tallet, er samt- lige Smaa. l Evig is og sne. Arealet af evig is og Sne udgjør vel en tredjepart af det samlede fladeindhold. Km.2 Del af JoStedalSbræ med Faabergstølsbræ 95.39 Lodalsbræ og Rauskarfje1d ..... 32.79 Del af Sjurstø1snaase ....... 5.29 Hamrene ...... . 3.66 Del af MartedalsnaaSe . . . 2.05 Kvitekoven .... . 2.97
