NATURI.1G BESKAFFENH1—:1). 77 egentlige Jotunfjelde, som vi her beskjæftiger os med, er de, som begynder med H)“elledalsfindPme eller GjOZ(Z(’(Z(lZ1S’ff7l(f(’l’Il6’. Disse ligger mellem Hjelledalen og Morkakoldedalen. Mellem disse to dale ligger der en vild ryg, paa hvilken høieste Hjell(—(lalstin(l —— beSteget den 3dje august 1884 af C. Hall —— naar 206O meter. Paa den nord- østlige side af Hjelledalstinderne gaar en bræ et langt stykke nedover mod Koldedalsva-tn nordvest for Tyins nordlige eude. Breik1:ams(eken kaldes en fjeldstrækning øst for Hjelledalstin(l og fra isjoklerne paa BreikvamSæken gaar undertiden uaflad(—lige, tordnende skred. Paa ryggen eller paa fjeldet mellem Morkakoldedalen og Fleskenaasdalen ligger mellem vilde bræer KoldedaL9tindeme, 2043 meter, og Stølsnaastindeme, 2059 meter-. Fleskedalssæteren ligger ved mundingen af Fleskedalen, som har gode beiter. Maaske er det efter de fede beiter, dalen har sit navn De vakre Koldedalstinder ligger nær Tyins nordre ende. Den ene er, efter ViVgjes forslag, nu gjerne kaldet Falketind, fordi den, seet fra et nogenlunde høit standpunkt, som f. eks. Skin- eggen, har nogen lighed med en hvilende falk, især (lerved, at dens skarpe, sterkt udoverbøiede top har en paafaldende falkeneb- form. Denne tind er som før omtalt bestegen af Keilhau og Chr. Boerki 1820. Keilhau har berettet om bestigningen i «Budstik- lrens» 2den aargang. Tinden er den første i denne egn, som blev bestegen af Jotunheimens opdagere. Overlærer Carl Christen- sen har ved to bestigninger i 1877 vist, at det er muligt at bestige den ad flere veie end den, Keilhau benyttede Keilhau siger: «en smal feldspatgang forskaffer det eneste mulige sted til opgangen. Smaa bække risler overalt ned fra de i høiden udoverhængende snekaver; vandet randt os bestandig ned i ærmerne, naar vi skulde tage fat i de fremspringende stene Og rifter for at trække os op. Jeg feiler neppe meget ved at anslaa den væg, opad hvilken vi“steg i feldspatgangens kløft, til 8O0 fod lodret over bræen. Naar man med stor fare er kommen fra den faste klippe ind paa det u(lstikken(le snetag, saa er veien ikke længer farlig opad tindens bagside.» Stølsnaastinderne stiger frem over bræen som tre sorte, skarpe, isolerede pigge. Et snebælte strækker sig fra den under- liggende bræ næsten tiltops. Stølsnaastind er besteget af Slingsby Og H— Ree1s1ïh 28de juli 1877. — Mellem Fleskenaasdalen og Urada-len ligger Frike»z, en lang 1“yg, flad i høiden med nogle toppe paa den søndre skraaning. Øst for denne følger den golde, steile Fleskenaast-ind, dækket af III Og sne. Nord for denne, paa grændsen mod Lyster, ligger Uradalsl’inden og atter øst for denne, paa grændSen mod Lysten-
