858 NOm)m-: BERGENHUS A1uT. gaardbrugerklassen, rimligvis for ogsaa at faa disse paa sit parti, hvilket ogsaa her paa stedet lykkedes ham. Naar angjældende med sterke udtryk angreb den [hele saakaldte konditionerede klasse, saa var dog hans ytringer om embedsstanden i endnu høiere grad uforskammede, og sparede han ingen af disse, naar undtages militærsta-nden. Hvorvel deponenten (Erik Einersen, Venjum) efter saa lang tids forløb ikke ser sig istand til ordret at kunne ’engive nogen væsentlig del af angjældendes foredrag, saa er detg’åog enkelte dele af samme, som han med bestemhed kan huske. I det angjældende saaledes omtalte de personer, som foretog udpantninger og eksekutioner, og som han i sit sprog benævnte graabener, ytrede han, at arbeidsklassen Var dummere end de umælende bæster; thi disse vidste dog i lignende til- fælde saa meget, at de enten rømte eller satte sig til modværge, medens folk under vore forhold lader tage fra sig alt, hvad de har og tillader dem at komme indenfor deres egne vægge. Om skiftevæsenet udtrykker han sig saaledes: Naar en husmand, der maa skifte, har 1Iko og 1 sau, saa tager skifteforvalteren koen og lensmanden sauen, og saa beholder børnene maaske til- rest gryden. Præsterne havde han især lagt for had og beskyldte dem for misligt forhold i alle de1e. De mæskede sig paa den simple mands bekostning i den grad, at følgen endog blev saa- ledes, som han eksempelvis anførte om en præst, at han nylig havde spist sig ihjel, saa at han sprak. Undervisningen dreves af præsterne med stadigt hensyn til, at folket skulde holde sig i uvidenhed, og oplyste han forsamlingen om, at man ikke var pligtig at betale præsten for dennes forretninger mere end efter loven. Dog maatte deponenten tilføie, at angjældende ogsaa er- kjendte, at der blandt de af lykken mere begunstigede vel kunde gives skikkelige folk, men tendentsen af hans foredrag i det hele var dog aabenbar den at bevirke misnøie mod det bestaaende blandt den arbeidende klasse og had til dem, som med hensyn til formuen eller andre lykkens goder var sat i den heldigere stilling, hvorimod han ikke med tydelige ord eller aabenbart op- fordrede til modstand mod autoriteterne, eller tilraadede aabenbar vold. Han benyttede stadig udtrykkene «frihed, lighed og broderskab» samt «enighed gjør sterk». Deponenten kan ogsaa erindre, at angjældende omtalte storthinget, som han beskyldte for at udhale tiden for at berige sig selv, medens de af samme givne love ikke var skikkede til at berede den arbeidende klasse velvære. e ê Skylden for den eksisterende pengemangel og fattigdom til- skrev han ligefrem storthing, regjering og de formuende klasser.» De for amtet vigtige begivenheder, som bygningen af de mange veie, dampskibsfartens udvik1ing, postvæsenets udvikling,
