Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

74 NOR1)11E BI—2llGENHUS AMT. ’9Zv 1892. J. J. Hoddinot, B. GoodfelloW og E. J. Woolley med Sulheim. 1892. En e11glænder med Hans Vigdal. 1893. En englænder med Ole N. Øiene. M“idtre Riingst“ind (ca. 2017 m.). ZÖZs 1878. H. G. Willinck, Rev. Fr. Green med Joh. Vigdal. l891. Andrews med Ola Berge. 29Zv 1892. J. J. Hoddinot, B. GoodfelloW og E. J. Woolle)V med Sulheim. Østlige Riingstind (ca. 2027 m.). 1891. Arthur w. Andrews med J. Urdahl. 1892. GoodfelloW og Wool1ey med Joh. Vigda1. Midt-Ma-radalstinder-. Nordlige Midt-]lIaradalstinder (ca. 2039 m.). 2Z‘s 1886. Hall med Mathias. Midt-Maa-adalstinden. ÖZs 1886. Hall med Sulheim. Stølsmaradalstinder. Stolsmaradalstind. l891. J. J. Hoddinot med Sulheim. A ustabotfinder. Store A—ustabottind (2202 m.). Ve 1883. Hall med Mathias. En lokal fører naaede med til skaret under toppen. Y*Zs 1889. Slingsby, Hastings og E. T. Hartley med Sulheim. 1891. Beeching, Glossop og Pryor med Sulheim. 3Vv 1892. Hoddinot, Goodfellow og Wool1ey med Sulheim. Nordre A—ustabottind (ca. 2102 m.). 1Vs 1889. Slingsby, Hastings og E. T. Hart1ey med Sulheim. Af bræpas-sager er der i Horungtinderne et stort antal. Veien mellem Lyster og Vetti —— over Skagastøls— og Midt- Mar“adalsbr(eerne —— benyttes nu jevnlig hver sommer. Den paralle1e, lidt vestligere rute —— over Stols-m-aradalsbræen til Riings- skar-et — er gaaet fra Vettisiden af Slingsby allerede i 1874. I omvendt retning er den befaret bl. a. af Hà11 to gange i 1886, efter en lidt østligere og vestligere linje. Passagen fra Styggedals- bræen over Gjertvasbræc-n skyldes ogsaa Slingsby. Af mere «alpine» bræpassager, ɔ: saadanne, der tillige kræver bergbestigninger i større eller mindre omfang, kan nævnes følgende 3: Fra Midt- Maradalsbr(een —W over Midt-fl-[aradalsfindemos ryg ned paa Stolsmara- daIsbræen (Hall i 1886), fra Maradalsbræen over skaret mellem Store Styggedals— og Gjertvastind med nedstigning paa Gjertvasbræ (Hall i 1887 og miss Marg. S. Green i 1888) og pa“9sagen ifra MaradaIs- bræens bund over nordlige og høieste Mara(lalstind(“rs ryg ned paa