H1sTo1m-:. 845 hafloske Hvamm i medgift, og deres sønnesøn Eimb*ide Botolvss(m- søgte sidenefter i aaret 1342 at godtgjøre ved vidneførsel, at Hvamm i Borgund med rette tilkom ham. Den her nævnte Eystein Isakssøn Mugga var en meget bemidlet mand, der efter- haanden lagde sig mere jordgods til i den egn, som Opplaa, Ma-re O. S. v. Eystein døde ved l337, efterladende sin hustru Ja-rdthrud og sønnesønnerne, den nys nævnte Eindride Botolvssøn og Thorstein Botolvssøn. Eindride bragte ætten end mere i veiret ved at gifte sig ind i den mægtige Finne-æt paa Voss. I Kaa1pange*r nævnes ofte en æt, som formodentlig nedstam- mede fra den blandt de oprørske sogndøler i 1183 nævnte Karlshoved, søn af Arngeir præst, thi dens hoved i de første tiaar af det 14de aarhundrede hed ogsaa Karlsho1;ed i Kac1panger, kongelig hirdmand. Kaupanger selv synes endnu paa denne tid at have beholdt lidt tilbage af sit bymæssige udseende, der tales saaledes ou1 Brasegaard, Skollegaard o. s. v. ligesom i andre byer, men ube- tydelig maa den dog have været. Karlshoved, hr. Audun paa Slinde og en Erlend Silfestssøn, der følgelig ogsaa maa have været hirdmand, var de tre mænd, hvilke kong Haakon i l314 befalede at skifte Hvá1l mellem arvingerne. Karlshoveds sønner ved navn Erlend og Joseph forekommer hyppig i breve fra aarhundredets anden ha1vdel, den sidste fornemmelig boende paa Kalhage ved .RomZei, i Folkesbygden. Erlend Silfestssøn tilligemed brødrene Jon og Nikolas havde sin ættegaard paa Egg(1 i Sogndal og lader til at have staaet i den nøieste forbindelse med Slindefolket. Karlshoved i Kaupanger tilligemed flere bønder i den egn, med- eiere“af gaarden Otto i l1juster, havde i aarene 1322—“1324 en temmelig ivrig strid med præsten og de øvrige bønder i Dale om ret til sæterbrug og driftevei i den saakaldte Uppdal. Der blev ført vidner derom for sysselmanden, hr. Thorfinn, i oktober 1322, og derpaa in(lmeldtes sagen for kongen eller rettere drott- seten, der nui kongens navn bød hr. Sigurd Steinssøn paa Hváll, Thorgeir Præst i Hafslo og Erik Arnessøn at stifte forlig mellem parterne, hvilket og skede den 5te mai 1324, saaledes at mændene paa 0tte vel ei fik ret til at holde sit kvæg i selve Uppdalen, men dog skulde kunne have den nødvendige drift med madvarer, hø o. s. v. derigjennem fra sine sætre, og herved synes det ogsaa at have havt sit forbliven(le. Erlend Philipssøn til Losna i Sogn arvede Slinde-godset i Sogn. Erlend Philipssøn er nævnt ved underhandlinger i 1369, derpaa den l4de mai 137O, da han i Bergen med andre hird- mænd efter kong Haakons befaling dømte i arvesagen mellem Haakon Stumpe og hustru Margrete Vilhjamsdatter i Skaften. Siden blev han fehirde i Bergen ligefra l375 til 1389, og sam-
