NA’l’URLIG BES1(AFFENHE1). 7I I l836 bestemte T. H. Bro(?h Skagastølstinden trigonometrisk. I 1841 og 1842 maalte artilleriløitnant, senere genera1 Wer- geland fjeldene her og fandt, at Galdhøpiggen var Norges høieste fjeldtop; der havde nemlig været tvil om, hvorvidt Store Skaga- stølstind ikke var Norges høieste fjeld. En af de første turister i disse egne er .—1rbo, som i 1854 gjennemvandrede dalen østenfor Horungtinderne, idet han gik ifra Vetti opover til Vormeli og derfra paa Vestsiden af Maradalene udover til Afdal. ’ Detailkartet over I—Iorungerne er optaget i 1868 af kaptein I—I. L. Lzmd, og da blev Store Skagastølstindens høide maalt til 7650 norske fod eller 2400 meter. Efter de omtalte bestigninger eller forsøg paa bestigninger i 1820 og de følgende aar gaar der en række af aar, i hvilke ingen igjen har forsøgt at bestige eller besteget nogen af Skaga- stølstinderne. En af Skagastølstinderne, vistnok den samme Nordre Skagastølstin(l, som blev besteget af Keilhau og Boeck, besøgtes i sekstiaarene af 2 englændere. Imidlertid begyndte omkring 186O Jotunfje1dene at blive stadig bereist om sommeren, særlig dog den østlige del af Jotun- fjeldene. Navnet Jotunheimen, som n11 er almindelig brug-t, skyldes .äl. O. Vinje. I disse høifjelde, hvor det før var vanskeligt at friste livet, og hvor de sjeldne vandrere maatte tilbringe natten i fæ- lægere eller paa sætre, hvor stellet — paa Vestsiden ialfald — var meget primitivt, reiste der sig faste turisthytter, og senere fik disse hotelagtig indredning paa mange steder. Men endnu saa sent som først i ottiaarene kunde man i denne egn af Jotun- fjeldene reise en hel sommer uden at træffe paa andre reisende, og man fik endnu da overnatte paa sætre, der ikke var indrettet paa besøg af reisende. Den egentlige periode for tindebestigninger i Horungerne begynder med Sling.s-bys og MohWns bestigning af Gjertva“stind eller østlige Styggedalstind den 20de juli l876. Store Skagastølstind blev først besteget den 21 juli 1876 af IV m. Ce(“il Slingsby. Kjendskabet til Horungernes gruppe og deres tinder og bræer er, foruden selvfølgelig først og fremst ved optagelsen af kartet i l868, særlig udvidet ved E. Mohns, lVm. (Je(Pil Slingsbys og Carl Halls vandringer. Særlig har den sidste systematisk i en række af aar udfundet veie til ubestegne tinder og foretaget vandringer over vanskelige tinderygge. Efter Slingsbys bestigning af Store Skagastølstinden fulgte nye bestigninger og ei alene af denne tind, men ogsaa af andre tinder i Horungernes gruppe, og efterhaanden som antallet af jomfruelige toppe blev mindre og mindre, begyndte tindebestigerne
