824 NORI)llE BERGliNHUS AMT. havde brændt i Sognda1, «laa ved Huga-strand og fik sig mad ved nonstid; han havde 12 skibe der, men 2 laa efter inde i Sogndal. Da man havde spist en stund, hørte kongen, at vagt- mændene, der var lige overfor kongsskibet ved utkigsvagten, sagde, at de saa mange skibe komme seilende udenfra indefter Sognesjøen; Stundom Saa de seks eller syv, men naar de bar mere fra hverandre, saa de ti eller tolv. Vagtmændene talte sig i111ellem om, hvad for skibe dette vel kunde være; de mente helSt, at det maatte være færger, som var reist ifølge fra Bergen, men andre synteS, det lignede mere langSkibsseil. Kongen reiste sig op fra bordet og gik til land og hen til vagtmændene. Folk ude fra skibene samlede Sig da ogsaa om ham og kom med sin gjætning om, hvad skibe dette kunde være. Kongen stod en stund og saa udover og sagde da: «Det kan ikke negte-s, det er sikkert langskibsseilÞZ. Kongen lod da blæse til almindelig landgang. » Sverre holdt derpaa en tale. Det sted, hvor vag“tmændene stod, saaledes at de kunde se ud over fjorden og tillige saaledes, at kongen, der sad paa skibet, kunde høre dem tale sammen, maa være Storholmen ved Haga- stranden. Her kan man se udover fjorden helt til Vangsnes og Bale- Strand, hele 25 km. eller 31Z‘2 sjømil, ellers ser man ikke fjorden fra Hagastranden. Da kongen havde holdt sin tale, lod han slaa tjeldene ned og ro ind langs med landet; en skude roede af alle kræfter ind til Sogndal efter n1andskabet der og paalagde dem at komme udover; og ogsaa flaaden roede imod dem. Nogle roede paa baad til land for at føre sten ud; de øvrige gjorde sig rede og satte op skandseklæ(lni11gen. De, som roede indover paa skuden, mødte sine kamerater, der kom roende indenfra-. De paa langSkibene blev straks ivrige og roede af alle kræfter, og de kappedes saa sterkt, at de brød aarerne istykker for hinanden. Kongen sagde: ǫ:Vi har nu andet at gjøre end at ødelægge aarerne for hverandre:*. Kongen lod føre agtertaugene iland paa alle skibene, men vende frem- stavnen ud og lægge aarerne færdige til at ro. Kong Sverre gik op paa land og der hen til en liden bæk. Der lod han sig give vaskevand og lod sine klæder børste, som om han skulde gaa i gjæStebud. Han havde en helt brun klædning. Derefter gik han ned paa fjeldet, hvor hans skib laa nedenunder, og talte endnu nogle ord, idet han tog om Skibsstavnen, men hans mænd førte hans hænder ti1side, fordi tjæren endnu ikke var tør paa bjelken i stavnen. Da kongen havde holdt en kort tale, bød han dem at sætte
