1lIS’I’OHII—2. 8:21 heklungerne op paa land og lod skibene i stikken; nogle af dem blev dræbte. Sverre lod nu atter de samme skibe drage forud paa samme maade for at overrumple vagten ved veten paa Haa- øen. Her var dog de, som skulde følge efter, altfor l1idsige; de roede tidligere frem, end kongen havde sagt, saa at vete- ka1—len fik øie paa dem og stak ild paa veten. Ilden var endnu ikke blusset saaledes op, at den kunde sees til ASkøen, da birke- beinerne kom og brød veten ne(l. De fortsatte uhindret sin vei langs kysten. 0verrun1plingen i Bergen lykke-des, og Magnus flygtede til Danmark. Kong Sverre satte sig fast i Bergen, hvorfra han underla-gde sig de tilstødende la11dsdele, Rogaland, Hordalan(l og Sogn, hvor han indsatte sysselmænd. Derpaa vendte han om høsten tilbage til Nidaros Det varede imidlertid ikke længe, før han igjen maatte drage sydover. Sogninger11e likte ilde de a-f kong Sverre indsatte sysselmænd; især blev Ivar Daa-W i Indre Sogn lagt for had. Da sysselmændene krævede udredsler til juleveitsle, som de agtede at holde i K(mpa))ger —— eller Lusakaup(mg, som den lille by sædvanlig kaldtes —, blev bønderne forbitrede, og sogndø- lerne og eidbyggerne —— beboerne af strækningen mellem Kaup- anger og Eidsfjorde11 —W slog sig juleaften sammen med bymæde11e og overfaldt sysselmændene. I Spidsen for opløbet stod Arnthor af Ha-(ílZ, ILsak Th-orgilssøn og .4lgeWir j)r(B—S“f-S sønner Grad og Karls- hot-e(l. Ivar Dave tilbød sig at drage bort med alle sine mæn(l; men bønderne var døve for deres bønner og dræbte ham tillige- med de øvrige sysselmænd og hele deres følge paa nogle faa mænd nær. Disse tog flugten til Nidaros, hvor de meldte kong Sverre, hvad der var hændt, og fortalte derhos, at sogningerne havde sagt, at de dræbte var tyve og ugjerningsmænd, som de havde taget afdage som ubodemænd. Kong Sverre besluttede sig imidlertid til at straffe Sognin- gerne alvorlig for deres voldshandling. Over paaske det føl- gende aar seilede han fra Nidaros med en flaade paa 23 store skibe og styrede sydefter. Udenfor Stad fik de haardt veir og Sverres skib ((Ma1—ie- suden» gav sig sterkt i sammenføininger11e. Kongen lod lægge ind i Ulvesund og aabnede her nogle medbragte store kister med skibssøm, der nu blev uddelt, forat man straks kunde have dem ved haanden, naar de behøvedes, for at udbedre en eller anden skade Derefter fortsattes toget sydover. Da man havde naaet Sognesjøen, aabenbarede Sverre, at det var hans agt at styre ind i Sogn og tage bod for sine sysselmænd, som sogndølinge1“ne havde taget afdage Da hans mænd hørte dette, bad flere af dem om tilladelse til at drage til Bergen. Da Sverre ikke troede,
