8I8 NORDRl-J BERGENHUS AMT. lagde sig fore, thi de vidste ikke 1ænger, hvor de var, og det var desuden saa mørkt, at man ikke kunde se for sig. Mandskabet var forkommet baade af sult og mø(lighed, men nogle af kulde, og deres kræfter var saa udtømte, at ingen vilde gaa længer. De var komne til nogle bratte hamre, og nogle sagde, at de vilde styrte sig ned over hamrene, andre mente, at det var mandigere selv at bære vaaben paa hinanden og dræbe hinanden, heller end nødtvungne at taale pine til døden. Sverre talte da kraftigen sine folk tilrette og tog det løfte af dem, at de skulde gjøre, hvad han raadede til. Uagtet veiret tog saa haardt, da kongen begyndte at frem- sige løftet, at neppe de nærmeste kunde høre ham, blev det dog ganske blik stille, da han havde sluttet det; himlen klarnede op, og solen skinnede saa varmt som ved midtsommers tid. Nu kjendte dé først, hvor de var. Men deres kræfter var saa ud- tømte, at 30 af dem styrtede døde om. De øvrige slæbte sig endelig frem til nogle sætre, hvor de kastede sig ned for at l1vile. Det var henimod midnat, og de vilde gjerne faa tændt ild for at varme sig, men ingen magtede det uden Sverre selv. Han slog ild og tændte et lys, saa hans mænd fik et stort baal tændt og tørrede sine klæder. Da de var kommet noget til kræfter, drog de videre og kom ved hanegalStid til en liden gaard, der laa ikke saa langt d.erfra, skilt fra den egentlige hovedbygd. Her blev kongen den øvrige del af natten med endel af sine folk, de andre drog til hovedbygden. Om morgenen begav han sig med de raskeste af sine mænd længere ned i dalen for at speide og holde vagt, thi veien til den bygd, hvor folkene laa, bestod her kun af en enkelt sti, der godt kunde forsvares af nogle faa. Han holdt vagt her i to dage; da brød han op med hele sin Styrke for at drage over til Valdres. Det har tidligere været antaget, at kong Sverre gik fra Voss til Hallingdal; der staar imid1ertid, at han gik tilbage samme vei, han var kommen, følgelig til Lærdal og derfra til Valdres. Prof. G. Storm har indgaaende diskuteret Spørgsmaalet af Sverres vei fra Voss. Da Sverre kom til Voss, har sandsynligvis vosserne, sog- 11ingerne, hardingerne og søndhorderne samlet sig mod ham nær Vossevangen, der hvor veiene fra nord (Vinje og 0pheim), fra øst (Run(lalen) og fra sydøst (Graven) støder sammen. Kampen med dem 28de og 29de Oktober har vistnok staaet efter beskri- velsen i sagaen fra Vosseelvens og RundalSelvens aamot— nordover til Lundevatn. Den vei, Sverre maatte drage tilbage, er for den første del saa temmelig givet. Den eneste fra ældre tid kjendte overgang fra Voss til Sogn gaar fra de øverste gaarde i Rundalen (Raun-
