H1ST()1lIE. 817 Erling og Magnus derpaa tog til Viken og rykkede opover mod Mjøseg11ene, fandt han det raadeligst at vende sig mod Vestlandet, som han haabede at finde ubeskyttet, og han vilde over Sogn drage til Bergen. Han drog sandsynligvis den sæd- vanlige vei over Vardal, Land og Valdres og derfra over File- fjeld til Lærdal. Han mødte først modstand, da han kom ned i Lærdal, hvor en stor hob havde leiret sig paa et sted, hvor veien kun var en smal sti med den fossende elv paa den ene og bratte flogberg paa den anden. 0ppe paa fjeldkammen sad bønderne med sten og tømmer for at slippe det ned over birkebeinerne, naar de kom forbi. Sverre opsøgte da selv med nogle flere et sted, hvor fjeldet kunde bestiges, og kom ufor- varende bag paa bønderne, som straks tog flugten, forfulgte af birkebeinerne, der endog dræbte nogle af dem. Stedet, hvor hin kamp med lærdølerne holdtes, kan være Gallerne ved Seltum- aasen. Nu drog han ned igjennem hele dalen lige til selve havnen eller Lærdalsøren for at tage sjøveien. Men om morgenen kom Asser Bils(Z, en høvding paa Hade- land, hvis gaard de havde plyndret, med 25 fartøier. Birke- beinerne hindrede ham vel, trods hans overmagt, i at komme i land, men for Sverre blev det umuligt at faa fartøier til at —fort- sætte veien til sjøs. Han tog derfor den møisommelige vei over fjeldene fra Lærdal ned til Voss, Skjønt det var efter vinterdag (l4de oktober); fra Voss vilde han drage til Bergen. Skjønt udsigten til at vinde Bergen ved en overrumpling nu ikke var stor, vilde dog Sverre gjøre et forsøg ved at drage landeveien fra Sogn over Voss til Bergen. Ogsaa dette mislyk- kedes i1nidlertid. Rigtignok naaede hans skare uhindret frem til Voss, men her blev han 28de Oktober overfaldt af de forenede vossinger, sogninger, hardinger og søndhorder, som var underrettede om hans ankomst. Det første anfald paa bønderne var heldigt. men disse forsøgte at omgaa hans stilling, og han maatte foretage et hurtigt tilbagetog opad dalen. Det var nat, og et vand skilte de stridende ad. Sverre besluttede sig da til et ilsomt tilbagetog ad samme vei, ad hvilken han var kommm, altsaa til L(Pr(lal. Han tog fem veivisere, de bedst veikjendte mænd, som fandtes der. Veiret blev saa fælt, som man sjelden ser, og der kom uhørt megen sne. De mistede paa denne reise flere end hundrede og tyve heste med forgyldte sa(ller og bidsler og mangeslags kost- barheder, kapper, vaaben og mange andre gode ting. De vidste ikke, hvor de færdedes, og de smagte i otte l1alvdøgn ikke andet end sne. Dagen før allehelgensmeSse blev veiret især slemt. Vinden kastede en mand overende, Saa han brød ryggen tre steder; den eneste redning, naar vindstødene l(0lll, var at kaste sig ned i sneen og holde skjoldene fast over sig. Veiviserne 52 — Nordre Bergenhus amt
