I—1IS’I’ORIE. 813 horderne, holdt han den sam1ue høst 4 fylkers tl1ing nord paa Dr-agseid paa Stad for at kristne sogninger, fjordinger, sønd- n1øringer og ra11msdøIer. Dragseidet er det ytterste eid paa Stadland mellem gaarden Drage i syd og Leikvang i nord. Kong Olav kom did med et stort følge, som han havde havt med østen- fra, og ligesaa var de med, som var kommet til ham paa Roga- land og Hordaland. Da kong Olav kom paa thinget, paabød han kristendom der som andre steder. Da kongen havde en stor styrke, var de bange for (lenne; tilsidst bød kongen dem to vi1kaar, enten at tage kristendom og lade sig døbe eller at holde strid med ham. Da bønderne ikke saa nogen udsigt til at stride mod kongen, blev det første Vilkaar taget: alt folket kristnedes (996). “ Ifølge biskop Neumann (Urda II S. 28) fandtes der i 1830 et 1(usselt mærke», der betegnede stedet for denne handling. Kong Olav reiste med sine mænd til Nordmøre og kristnede det fylke. Der tillægges, som før omtalt, Olav Trygvessøn ogsaa den bedrift her i denne egn, at han gik op paa Smalsarhorn eller Hornelen, og det vil vel sige, at han skal have gaaet op den bratte østvæg, thi ellers er Hornelen ikke vanskelig at komme op paa. Af kjæmperne ombord paa Olav Trygvessøns skib Ormen lange i slaget ved Svolder (1000) nævner sagaen fra Fjordene Bork, Halst(“in H(IItZi, Eynin(l snaak, Bergthor Bestil og Halkel og fra Sogn Tho)îflm1 hvile fra Hop-reksta(l, Olav Dreng og Ar::nid. Svein danakonge, Olav sveakonge og Erik jarl skiftede Norges-vælde mellem sig. Erik jarl fik fire fylker i Trondhjem, Haalogaland og Naumdalen, 1VYjordene og 1‘)“alir, Sogn og Horda- land og Rogaland og Agder nordenfra lige til Lidandesnes. Da Olav den hellige kom til Norge fra Eng1an(l i 1014, heder det i hans saga, at den ø, hvor de tog land, heder S(ela, udenfor Stad. Kongen sagde, at det var en lykkedag, siden han havde landet ved Sæla, og at det var et godt varsel. Sæla be- tyder nemlig lykke. Øen heder imidlertid ikke Sæla, men Se(ja. Ved landStigningen paa den brede strand faldt han i knæ. «Nu faldt jeg,» raabte han. «Nei,» svarede Rane, «nu fæstede du fod i Norge.» Kongen lo og sagde: «Maaske det kan være saa-, om Gud vil.» Derfra seilede de til Ulj’asund, Ulvesund, hvilket sund før er omtalt. Der fik de høre, at Haakon ja-rl, Erik jarls søn, var syd i Sogn, og at man ventede ham nordover, saasnart han fik bør, og han havde ét skib. Kong Olav styrede sine skibe ind fra leden, og da han kom
