NAT[’RI.IG BESKAFl-’l-2NHl-JD. 69 udseende; det er vanskeligt at finde det faste bjerg (anstehendes Gestein); thi endog den høieste punct ligner en sammenkastet steenhob» (Budstikken II, l820—1821, pag. 395.l Nogle dage senere besteg de den nordre Skagastøl.sfin(l. Af Keilhaus skitser fra fjeldreise11 i 1820, der nu opbevares paa universitetsbibliotheket, er to fra Nordre Bergenhus amt, nemlig Koldeda-len og Horungrækken fra en top i Koldedale11. Fra reisen offentliggjorde Keilhau: x:Nogle Efterretninger om et hidtil ubekjendt Stykke af det Søndenfjeldske Norge —x (jBudstikken II, 182O—-l821, pag. 385 og flg.l. Keilhau omtaler denne fjeldstrækning ogsaa i Mag. for Natur-v.: «Mellem Guldbrandsdalen, Valders og Sogn bærer den en samling af alper, hvilke i almindelighe‘l reise sig endnu 3000 fod over deres grundstykke, og hvoraf enkelte toppe sandsynlig- vis ere de høieste i Skandinavien Enorme, perenne sneemaSser og utallige iisbræer gjøre deres egn til den frygteligste. Derfor have de indtil aar 182O været ubereiSte, og savne endnu et fæl- ledsnavn. Hovedsamlingen begynder ved det inderste af Sogne- fjorden, Lyster og Leerdal, og strækker sig 1iere mile mod Ost mellem Vang i Valders og Lom i Guldbra-ndsdalen. De vestlige grupper kalde bønderne Horungtinderne; blandt de østlige nævne de Galdebergknausene, Torfin(ltinderne, Mugnafjeld, Synshorn og Bit-ihorn» (Aarg. I, b., I, 1823, pag. l33—134). Keilhau gav denne samling af alper navnet —,O(llIljÏ.]“(’Z(Z(*lt(’, hvorom der gives oplysning af redaktøren af MagaZinet, professor L:mdh: («Keilhau har her ikke tillagt dem noget særeget navn, men tidligere har han for sine og de norske fjeldes venner foreslaaet benævnelSen Jotunfjeldene (Riesengebirge)» (l. c., pag. 183). l 182O besteg lektor Bohr Nordre Dyrhaugstiml og fra top- pen af denne maalte han Skagastølstinden. Han siger, at dette Fjeld er et af de bekjendte Hurrunger», at x( hele Skagastølstinde11s Høide er 6975 Norske eller 6737 Fra-nske Fod over Havetä“, samt at den «ligger omtrent 2 Mile i Sy(lost fra Lyste1—fjordens Ende, og skal sees overordentlig langt fra —). Da Skagastølstinden er 765O norske fod, blir maalingen 675 fod forliden eller det er maaske ikke Store Skagastølstinden, som er maalt-. Allerede aaret efter, i 1821, forsøgte den senere professor Carl Friedri(ïh ðV(lll)Ilỳ(l7l]2 at bestige Nordre Skagastølstind, som han beretter i sine «Beyträge Zur KenntnisZ Norwegens». Han naaede op til 6880 fod. «Vi befandt os her,» siger han, «6880 fod over havet; den store Lodalskaabe paa Langfjeld saaes n.n.v. Derimod i syd, omtrent Ve Mil borte, en frygtelig klippekegle, som syntes langt at overtræffe vort standpunkt i høide. Men endnu høiere og
