HISTORII—). 799 Atløen er en stor ø i Askvold herred nær Staangfjordens munding. I Flatøbogen og FagrSkinna fortælles det, at det lykkedes Haakon jarl at faa kongen til at overdrage ham Sygnafylke. Dette gik saaledes til: Kongen pleiede, naar der ei var ufred, selv at indfinde sig paa de gjæstebud, jarlerne var skyldige at gjøre for ham, og der modtage de ham tilkommende afgifter, hvilket tilsammen kaldtes at tage veitsler. Han havde da sæd- vanligvis 60 hirdmænd med sig, uden at regne jar1er og fyrstelige personer og de, som forrettede opvartning. Men da han nogle aar havde saa meget andetsteds at bestille, at han ikke kunde komme til Atle jarl, sendte han sine mænd istedetfor sig; disse indbød sine frænder og venner til at følge med og kom saaledes med over hundrede uvedkommende gjæster i sit følge; de opførte sig desuden meget usømmelig og gjorde megen uro ved drikken. Den gamle Atle fandt sig heri i tre aar, men i det fjerde syntes han, det blev for galt og vilde ikke taale hirdmændenes overmod, men jog dem fra sig med vanære og bad dem hilse kongen, at han enten kunde tage sine veitsler selv eller ogsaa penge istedet. Kongen var just til gjæstebud paa Lade hos jarlen Haakon Grjotgardssøn, da hans mænd kom tilbage med denne besked. Han blev vred herover, og Haakon benyttede sig af leiligheden til at bede om forleningen over Sogn. Kongen gav ham den, og kongen sendte straks bud til Atle, at han skulde fravige den. Men Atle sagde, at han ei vilde give Slip derpaa, førend han havde talt med kongen. Da udrnstede Haakon en hær af trønder og haaleyger og drog sydefter for at angribe Atle, og de mødtes da i Staangþo)—den eller Staven(—sv(1ag, hvor, som omtalt, Atle seirede, men blev dødelig saaret, medens Haakon jarl faldt. Den egentlige sammenhæng synes at have været den, at Haakon efter Roald jarls død blev forlenet med Firdafylke og virkelig for en tid har fordrevet Atle fra Sogn og har opkastet sig til herre her, men er bleven bekriget af Atle. Det heder i en beretning, at Atløens navn skriver sig fra Atle; den kaldes nu Hatlø, og kaldes endogsaa i gamle tider Hasley (Hasseløen), saaledes i Snorres «Edda», saa den har vel snarere navnet af træet hassel end af jarlen Atle. Atles søn Haastein — hans 2 ældre sønner var allerede dræbte i striden med Ingulv og Leiv, Islands første kolonister —- søgte at holde sig i herredømmet efter ham, indtil kong Harald og Haakons søn, Sig-urd, der fulgte efter sin fader i jarlevær(lig- heden, samlede en hær imod ham. Da maatte Haastei11 forlade landet og tog ligeledes sin tilflugt til Island. Da Harald haarfagre i 930 skiftede riget mellem sine sønner,
