H1STOH1E. 79 I Kveldulv fra Fjordene og hans sø)m();—. Til de mægtigste mænd i Firdafylki hørte paa denne tid den ovennævnte Kaare “fra Bar-dIa eller Kaare Vemundssøn, sædvanlig kaldet Ber(Tlu-K(íri, og hans svigersøn Ulv Bjalvesøn, sædvanlig kaldet KCel(lul(—. Hans og hans efterkommeres bedrifter er omtalte i Egils saga, og en hel del af de der omtalte begivenheder forefaldt i Sogn og i F jordene. Ulv nedstammede paa mødrene side fra Hrafnistaætten, en bekjendt æt opkaldt efter gaarden Hr-ajizista, nu Ramsfa(l i Nam- dalen. Ulv var en stor og sterk mand og havde i sin ungdom længe ligget paa vikingetog i forening med Berdlu-Kaare, som ogsaa var navnkundig for sin tapperhed og styrke Da de slog sig til ro, ægtede Ulv Kaares datter, Sallgjørg. Han var rig baade paa gods og løsøre og førte hersetitel ligesom hans fo1—fædre; han syslede meget med sin gaardsdrift, men hvad hans gaard hed, er ikke angivet i sagaen; han pleiede selv hver dag at gaa om og se til sine arbeidsfolk, og kunde altid give kloge raad, da han var en forstandig mand. Men mod kvelden pleiede han at blive stur og vranten; derfor blev han kaldet Kueldul::. Han havde to sønner, Thorolv og Gr-im; den første var vakker, venlig, gavmild og driftig og almindelig afholdt; G1—im derimod, som kaldtes Skalla- gr“im paa grund af sin skaldethed, var sortsmudsket og hæslig, men kjæmpestor, sterk og hændig i als1ags træ— og jernarbeide; han syslede mest med husets bedrift, og laa om vinteren i sildefiske med huskarlene, mens Thorolv derimod fra sommer var ude paa vikingetog, men holdt trene. I følge med Thorolv paa disse tog Berdlu-Kaares sønner, Eyuin-d Lambe og ()lve sit tyvende aar hver sig hjemme om vin- var hans morbrødre, Ha-uva. Da kong Audbjørn i Firdafylke rustede sig til i forening med Aruvid og Solve at Stride mod Harald, sendte han ogsaa bud til Kveldulv, at han skulde komme ham til hjælp med alle sine huskar1e. Men Kveldulv svarede, at han var pligtig til at understøtte ham, naar det gjaldt at forsvare Firdafylke, der- imod var det ikke hans sag at drage nord til Møre og for- svare mørekongens land. «Desuden,» sagde han, «tror jeg Harald har lykke med sig i lassevis, mens vor egen konge neppe har en næve fuld.» Kveldulv sad virkelig hjemme, et mærkeligt bevis paa, hvor lidet fylkekongernes magt havde at betyde. Imidlertid var Berdlu-Kaares Søn, 0lve, kommen i fiendskab med den mægtige Atle jarl i Fjalir, der, som før omtalt, allerede af Halvdan Svarte var forlenet med Sogn. Atle havde tre sønner ved navn Haastein, Holmstein og Herst(Win, der alle var store vikinger og meget overmodige. Han havde ogsaa en vakker datter ved navn Sol:)eig; hende fik Olve se paa et vinternatsblot paa Gaular og blev forelsket i hende, men da jarlen ikke fandt ham fornem nok, negtede han ham hendes haand. 0lve, som var
