786 NORDRE BERGENHUS AMT. Om Myklebostadfundet ytrer A. Lo-range.— «Den hele begravelse gjælder vistnok en af vikingetidens tapre sjøkonger, der efter at være falden i kamp skulde sikres en ærefuld plads paa 0dins bænk. Med de ting, som blev lagt-e paa baa1et, Skulde den brændte komme til Valhal. Derfor synes det, som om denne sjøkonges mænd har trukket hans skib op paa land fuldt rustet, som det var, lagt den døde i skibet paa-klædt og med alle hans vaaben og med en (eller tre) heste. Derpaa har de smykket det og hængt sine skjolde som prydelser langs begge rælinger, lagt ved under, heiset seileti top og — derpaa tændt ild og ladet flammerne fortære det hele. Før endnu alt var afkjølet, har de søgt at samle hans ben og lagt dem med de andre ovennævnte gjenstande i et sjeldent og kostbart kobberkar, som han sandsynligvis selv har ført hjem fra fremmede lande og sat stor pris paa. Tolv sZúoldbuler af de brændte skjolde blev lagt som beskyttende laag over karret, som derpaa blev nedsat i en fordybning, som var gravet midt paa den for gravha-ugen bestemte plads. Proviant blev lagt ved siden og derpaa det hele dækket med sand. Men nærmest over gravurnen blev hestebidselet lagt, forat det straks skulde være ved haanden; derover hans vaaben med resterne af skibskisten ved siden, og rundt omkring vaabenknuden dannedes det dob- belte 1ag af alt det øvrige, som var bleven igjen efter baalet. Derover blev saa haugen opført og omgivet med en dyb grøft for at aflede fugtigheden fra haugens indre.» Af indskrifter med yngre runer findes i Nordre Bergenhus amt en hel del, hvoraf —de vigtigste vil blive omtalte under de enkelte herredsbeskrivelser. l-listorie. Før slaget ved I—I(gfrsJ9“ord. Sogn og Fjordene er lands- dele, som ofte nævnes i de sagaer, der har opbevaret den histo- riske tradition fra gammel tid. Amtets lokalhistorie i ældre tid er ikke fattig. Det var fra disse egne, at de ypperste islandske landnamsætter havde sit udspring, og begivenhederne her har derfor særlig været gjenstand for sagamændenes opmærksomhed; der er ingen grund til at tro andet, end at ættesagaerne i sine fremstillinger fra tiden før udvandringen til Island har bygget paa en virkelig historisk tradition, tildels af betydelig ælde.
