l-’OIlHIS’l’ORll-2. 785 jordvolde, der ligesom broer forbandt haugen med den omliggende mark. Saadanne grøfter er ikke saa sjeldne og er lavet for at holde fugtighed borte fra hangen. Ved undersøgelsen viste det sig, at den i haugen begravede mand var brændt tilligemed sit skib. Af skibet fandtes en stor mængde klinknagler, spiger og bolte af jern, et stort antal skjoldbuler, hørende til de skjolde, hvormed skibets ræling havde været behængt m. m. Enkeltvis fandtes desuden flere pilespidse og gjentagne gange bemærkedes dels runde, dels paa den ene side noget fladskaarne, tommetykke forkullede stænger, som sandsynligvis var levninger af langbuer og spydskafter. Noget vestenfor haugens centrum laa en stor kunde af sterkt forbrændte og forsætlig sammenbøiede vaaben, sverd, spyd, økser o. lign. Lige under denne klump fandtes et mundbid og derunder i et i haugens naturlige grundflade gravet hul en hel samling (12) af skjoldbuler, alle med aabningen nedad og dannende et dække over en stor broncebolle, som var løst nedsat i sanden uden nogen anden omgivende beskyttelse end dette eiendommelige laag af skjolbuler. Disse var fastruStede til hinanden og til karrets sider. Bollen var omtrent til 2Za fyldt med brændte ben. Blandt de brændte ben fandtes spredt en mængde brudstykker af forbrændte jernredskaber og klumper af smeltet bronce. Midt i benmassen laa en 6 tommer lang pile- spids, som maaske havde voldt mundens død og endnu sad i kroppen, da denne blev brændt og derfor er kommen i gravurnen med de brændte ben. Desuden fandtes spillebrikker, terninger, perler, kamme, beslag til et skrin, en 1lØgle og meget mere. Det mærkeligste stykke i fundet er gravurnen. Den har form af en stor skaal eller bolle og er rigt ornamenteret og indlagt med emalje baade paa siderne og i bunden. Denne maade at begrave liget i et skib eller baad har været ret hyppig brugt i yngre jernalder. Som regel har fremgangsmaaden været den, at far- tøiet med liget og gravgodset i er stillet op paa marken ubrændt, og saa er en haug lagt op omkring og over det (Gokstadskibet). I de fleste tilfælde er naturligvis alt træværk fortæret. For at træværket nogenlunde skal kunne holde sig, maa der ganske ekceptionelt gnnstige omstændigheder til. Desuagtet kan man paa mange steder konstatere, at et skib har været i en haug ved de levnede klinknagler og andet tilbehør af metal. Man vil (la, om haugen er urørt, finde alt dette liggende vi jorden i samme indbyrdes stilling, som det havde i Skibet. Undertiden har ogsaa træet efterladt sig spor ialfald ved at give jorden en egen farve der, hvor det har været. Alligevel er der vist mange grave af denne art, i hvilke disse spor er overseet og derfor ikke erkjendt som skibsgrave. Tallet af de norske hange, som sikkert eller rimeligvis har indeholdt skibSl)egravelser, kan for tiden anslaaes til omtrent 40. 50 “— Nordre Bergenhus amt
