NATURLIG BESKAFFENHED. 6?‘ Va-rgas Bedemar har seet Horungerne fra kobbergruberne i Aardal og fra fjeldet mellem Aardal og Lyster og endelig næv- ner han dem fra sin reise over Sognefjeld til Bævertunsæteren. Han nævner ogsaa Smørstabben. C Professor Christen Smith reiste i Norge i 1812 og 1813 og kom ogsaa til Jotunfjeldene. Han var professor i botanik og Statsøkonomi fra 1814 ved det norske universitet, men døde allerede i 1816, 31 aar gammel, som deltager i en engelsk expe- dition til Kongo. Hvad der er meddelt om hans reise findes i «Nogle Iagtta- gelser, især over Iisfjeldene (Gletscher), paa en Fjeldreise iNorge 1812» (Topographisk-Statistiske Samlinger, d. II, b. II. Christiania 1817). Om Smith’s sidste reise i Norge 1813 er et par mindre meddelelser i «En kort SkiZZe af Prof. Ch. Smith’s sidste Reise i Norge i Sommeren 1813», meddelt i Form af et Brev til en Ven, ved Overlærer M. R. Flor, efter hans Død i Congo 1816 1.Topographisk-StatiStiske Samlinger, d. II, b. II. 1817), og i «Bi- drag til Kundskab om Naturvidenskabens Fremskridt i Norge. Indbydelsesskrift, Christiania Kathedralskole 18l3, af M. R. Flor», hvor Smith’s reise omtales efter et brev fra Smith selv af 23de august l813 (pag. 53—54). I den forkortede oversættelse af Leopold von BuCh’s afhand- ling «Om den evige snees grændser iNorden» heder det: «Prof. Smith fandt en overmaade høi, med snee og gletscherde bedæk- ket fjeldarm, der skjød ud fra Langfjeldene; den begrændses paa sydsiden af Sæterdalen og Sjødalen, paa øst og nordsiden af Ota- vand og Lomb, og paa Vestsiden af Bæverdalen» (Budstikken 182O—1821) I den førstnævnte afhandling: «Nogle Iagttagelser, især over Iisfjeldene (Gletscher), paa en Fjeldreise i Norge 1812» gom- taler Smith Folgejom2en, Hardange)îjøkelen og Jostedals-bræm og om denne sidste sige han: «maaskee falder der endog en green til østsiden af Lan jeldene, og denne kan muligen være aarsagen til det mudrede vand, Ota-elven iGulbrandsdalen medfører» (To- pographisk-Statistiske Samlinger, d. II, b. II, pag. 49). Næste aar 1813 besteg Smith Ka1vaahøgda og Beshø (l. c., pag. 247) og beretter, at «den tract, som jeg excurrerede i, er en overmaade høi, med snee og gletscher (iisbræer) bedækket fjeldarm, som skyder ud fra Langfjeldenes ryg. Den begrændses paa den søndre side af Sæterdalen og Sjødalen, paa den østre og nordre af Otavand og Lomb, og paa den vestre af Bæverdalen (l. c., pag. 246). Og hans kjendskab til den store fjeldegn har ikke været blot overfladisk; thi han siger selv: «jeg søgte fjeldegnens produkter snart imellem høie snetoppe og snart i græsrige sæter- dale» (l. c., pag. 246—247), og «meere end 14 dage tilbragte jeg
