66 N()m)m-: BP:HG1—:NH[Ys Amt .øWV“’“ l lysninger til dette kart: «Sønden for Langfieldet vedvarer Sog- nefieldet, som er den Deel af Hoved-Stræk“ningen, som ligger imellem Sogn og Gulbrandsdalen, og græn(lser mod Vest til Justedalen samt Aardals— og Lyster-Fiorde, mod Nordost til Lom i Gulbrandsdalen, hvor det kaldes Lom-Field. — — — Sønden for Bæver-Elven støder en meget stor og vidtløftig Fieldstrækning til Sogne-Fieldet, som udbreder sig mod Ost og Sydost imellem Gulbrandsdalen og Valders indtil Ote-Vand, Lougen-Elv og Vin- ster-Vandene, samt indtil Dokke og Etne-Elvene Det høieste af denne Fieldtragt Norden for Valders kaldes i Almindelighed Skagen» (C. J . Pontoppidan: Geographisk Oplysning til Cart0t over det sydlige Norge 1785, pag. 42—43l. Videre siger han, at «Vinstra-Elven kommer fra en Deel Vande paa Fieldene mod Vest, som kaldes Vinster-Vandene (Ibla11t disse Vande skal være Strøms-Vand, Boygde-Vandet og Oyung Vand), gaaer igjennem Slang-Vand til Olstappen-Vand, som fra S. Ost har Tilløb fra Espedals-Vand og Bray-Vandet» (l. c., pag. 113). Om Hums l’. bemærker han, at «dette Vand paa et andet mig forekommet Oart er anført N. for Vinstra-Elven under Navn af Heimdals- Vandet» (l. c., pag. 123). Hiorthøys Beskrivelse over Gulbrandsdalen, som udkom i aarene 1785 og 1786, er ledsaget af et «Kort over Gulbrandsda- lens Provstie og Fogderie afdelet i sine Kirke-Sogner forfærdiget og tegnet af S. ArentZ», og paa dette kart findes Espedalens Vami, Olstappm Vand, Slangen Vand, Vinster Vandene, Oyzmgen Vand, Strøm V(m(l, Bøygde Vand, Hiemdalens Vand, Gende Vand, Tessa Vand, Sogn Field, desuden fører langs Bec)er Elv en Vey fra Fortïun. De nævnte sjøer var efter dette kjendte og afsatte paa kartet før Boecks og Keilhaus tid. I et brev af 1803 omtaler overbergamtsassessor paa Kongs- berg, senere professor ved det norske universitet, Jens EsmarCk, i «Collegial-Tidenden» for 5te november samme aar sin bestigning af Snehætten i aaret 1801, og han siger der: «I Bergens Stift tror jeg, at der findes Fjelde, som ere meget høiere end Snehætten, hvilket jeg slutter af de Efterretninger, jeg har kunnet samle af Bønder.» Mineralogen, grev Vargas Bedemar, som i 1810 undersøgte Aardals kobberværks gruber, gik over fjeldet fra Farnes iAardal til Optun i Lyster over Muradn sæter, og han siger, at efterat man har reist omtrent 2 mil fra Farnes, staar man overfor en række af tinder, Horungerne, og man er da tillige ved foden af den anseeligste gruppe af disse fjelde. Man tæller herfra tyde- lig 5 saadanne knipper, siger han, hvilke staar sluttet til hverandre i et cirkelsegment, hvis konveksitet vender mod nord. Man kjender dem paa en karakteristisk mørk farve og paa deres sukkertopform.
