?82 NORl)Hl-Z BERGliNH(YS AMT. tine ornamentik, saaledes at uligheden endog er mindre, end man efter landenes forskjellige naturforhold skulde have ventet. Efter myntfundenes vidnesbyrd begyndte denne indflydelse kort efter romernes erobringer i Gallien og Germanien ved Kristi tider, den blev afbrudt ved folkevandringerne, men atter fortsat, ogsaa fra det byZantinske rige lige til det 7de aarhundrede, da der fremtræder en ny, selvstændig nordisk kultur, der omfatter hedenskabets sidste tre eller fire aarhundreder i Norden, og som især i Norge har efterladt sig talrige minder. Fra disse tider, den ældre jernalder, er mange guldfund, navnlig smykker, vægtige ringe til prydelse af baade haand og hoved, sverdpry(lelser med filigransZirater, videre gu1dbrakteater eller runde plader, der enkeltvis eller sammenfattede benyttes som halSsmykker. Foruden smykkeringe har man ogsaa fundet ringe, hvis form tilkjendegiver, at de ikke har kunnet være smykker, men beta1ingsringe, der kunde ophugges, og saaledes anvendtes til betalingsmiddel i han(lel. Denne guldrigdom i Norden sættes i forbindelse med den omstændighed, at keiserne i Konstantinopel i denne tid maatte betale betydelige tributer til germanerne De paa de fundne mynter afbildede keisere eller keiserinder er de samme, som efter annalerne var tributbetalende. Et af de vigtigste beviser paa den romerske kulturs indfly- delse nordover er germanernes runer. Germanerne lærte af romerne at fæstne sine tanker for efterslegten. Disse stive tegn, runerne, stammer fra de romerske, enkeltvis de græske bogstaver. Forskjellen lader sig let forklare, naar man tager i betragtning at runerne ristedes i træ, hvor man, for at gjøre dem synlig-e, maatte tage hensyn til træets aarer, eller i sten. . i Runerne viste sig først hos germanerne et par hundrede aar efter Kristi fødsel. ’ Sproget i de ældste runeindskrifter beviser, at det er ger- manske folk, som gjennem hele jer11alderen har boet i Norden. Man adskiller runerne i to store grupper og henfører dem til de to efter hverandre følgende beslegtede kulturperioder, den ældre og den yngre jernalder. Fra Nordre Bergenhus —amt er der to indskrifter med ældre runer. Den ene sees paa en gu1dbrakteat, som i april 1861 blev fundet paa en gaard i Sogndal i Sogn. Den er nu i Bergens n1useum. Dens tvermaal ved randen er ubetydelig over 2 cm. Den har indfatningsrand rundt om, og er perlet undtagen nærmest hempen, som er fæstet i den og er forholdsvis stor. Den fore- stiller et menneskeligt hoved med sædvanlig haaropsætning over et firføddet dyr, vendt tilhøire. Dyret har korte, spidse øren og lang, udrakt tunge, krummet indad og endende med en liden
