Vil man til Tids Kortning paa disse fortrædelige og langsomme Trin laane de medfølgende Skydsfolk sit Øre, da har de nok at fortælle om gammeldags fabuløse Bedrifter og Mirakler ved fornævnte Sten-Hobe. Snart viser de en stor firkantet Sten, ei ulig en Kiste med Laag paa, hvilken kaldes Norges Skat-Kiste og skal gjemme et uskatterligt Liggendefæ. Dette har mange Lyst til, men ingen Frimodighed til at angribe, da den, der gjorde det sidste Forsøg, som sees af nogle Hug med et Jern under Kistens Laag, skulde være bleven ganske afsindig i sit Arbeide. Snart peger de paa et Sted, hvor St. Oluf snoede sin Hest, saa at dens Bag-Lænd kjendes i Fjeldet, hvilket vigede derfor, aabnede sig og lod ham ride hel igjennem, hvorfor der er ligesom en aaben Hvælvning af en Snes Favne. Ja, om St. Olai Reiser og Bedrifter har den norske Bonde her særdeles mange ligesaa troværdige Relationer, saasom da han underveis skoede sin Hest, stod tvende Kvinder paa Fjeldet og lo ham ud, hvilke strax blev omskabte til Sten og vises der endnu staaende, den ene med et Barn paa Armen, naar man langt fra betragter dem og tager Indbildningen vel til Hjælp.
Da vi ved Middags Tid kom til Borgens (Borgunds) Kirke og fandt Solens Hede i de trange Dale meget heftig, hvilede vi der nogle Timer, førend vi antraadte den øvrige Vei til Fjeldstuen. De tvende første Mil har temmelig god Vei, men den sidste er desto farligere, og der sker det undertiden, at en uforsigtig Reisende fra den smale Fodsti styrter ud over et brat Fjeld af nogle hundrede Favne og drukner i den derunder løbende Elv, hvis Brusen i de trange Fosser er saa stærk, at en uvant Hest lettelig maatte blive sky og foraarsage dobbelt Fare. Paa denne Vis er nogle Stykker ligesom hængende paa Klippens Side eller tilføiede ved Bjælker, som bæres af undersatte Støtter og udkræver nøie Tilsyn af Veimesteren, hvis Ansvar er ikke lidet.
Sildig paa Aftenen naaede vi det første Fjeldhus, kaldet Marie-Stuen, hvor og fordums skal have staaet St. Mariæ Kapel, mulig til Tjeneste for de Reisende, som har villet udbede sig den hellige Jomfrus Hjælp eller ofre hende som deres formente Beskjærmerske nogen Taknemmeligheds Gave; thi ellers ved jeg ikke, hvad et Kapel skulde gjøre i denne Ørk, hvor intet uden Skov og vilde Fjelde er at se, og den Familie af Eremiter, som her bor og lever af Fædrift, har aarlig nogle Tønder Korn til Hjælp af Almuen, paa det at Reisende der kan have Tilhold.
Da Fjeldets Overdel eller Aas endnu paa denne Aarsens Tid og endnu et Par Uger sildigere er ganske bedækket med Sne, saa bruges ikke længer Fordringskab med Heste, hvis Fødder ikke kunde komme afsted; men man kjøres paa smaa Slæder, som trækkes af Bønderkarle, der forud tilsiges i næstliggende Bygder
