Bl-2FOI‘KNIN(i. 68l Om kostholdet i Sønd.fjord omkring l785 skriver H. .4rentZ.— «Den søndfjordske Bondes daglige Spise bestaaer fornemmelige i disse trende Poster, nemlig: Havrebrødet med Brunsild eller anden Spegefisk til samt Sum-melk, oftest blandet med noget Vand, at den kan strække sig destobedre; en saa kaldet Blandesuppe af Havremeel, kogt med noget Mysse i; og endelig Havregrøden, som dog i dyre Kor-naaringer hos mangen en Gaardmand bliver endog en ikke saa gængs daglig Kost. Kjødsuppe, .Erter, Flesk og deslige er ikkun en 1(Helligdags— og Gjæstebudsret;—Þ. Men det, som egentlig skal bøde paa den maadelige daglige Kost, er den kjære Kling, eller Smør til Fladbrødet, i det ringeste engang om Ugen, gemeenligst Løverdags Aften eller Søndags Morgen: og denne Ret er Folket saa betydelig, at jeg veed ikke, hvad Spise de skulde foretrække samme: deres høitideligste Bryllups— og Gjæstebudsmaaltider maa endelig begynde med Smør og Brød med Ost til, som til den Ende er fremsat paa Bordet, og førend Gjæsterne have taget sin Fornøielse deraf, bringes intet andet frem, i hvor godt det end maatte være saasom Kjødsuppe, Røm- megrød, Melkevælling eller Grød. til sine Tider Mølse, fersk eller saltet Fisk, og kogt røget Kjød med Næper tiI, som deres sæd- vanligste Tractementer. En Tjener, som slutter Ugen med et godt Maaltid Kling, klager vist ikke saa meget, om der for Resten kan gaae noget knapt til Ugen igjennem; alene at han faar Tallet af alle sine sædvanlige Maal, nemlig Frokost, Middags-, Nons— og Aftensmaal- tid. Men Tallet maa ikke mangle ham, om han og skal spise to Maaltider paa een Gang, i Fald den rette Tid formedelst Ar- beide eller andre Omstændigheders Skyld maa gaae forbi: og naar en Huusbonde og Madmoder saaledes nogenlunde kan komme afsted med alle sine behørige Maaltider Aaret igjennem, regnes ikke i Almindelighed hos Bonden saa nøie paa Madens Velsma- genhed og Kraftighed; dette oprettes ved Klingen, samt de i Julen kan leve noget bedre end sædvanligt, og især da ikke mangle Lefsen, hvilken, naar den er brav fed smurt og vel for- synet med Ost paa, er næst Øllet det fornemste, som hører til en god Julepleie. Vist nok er det, at maaskee flere gives af talrige og fattige Bondefamilier, end man troer-, som have lidet andet den meste Tid af Aaret igjennem at hjælpe sig med (end blandesuppe samt sild og brød); imidlertid bruger dog enhver efter Leilighed, og saavidt de kan komme afsted for deres Pengeudgifters Bestride1se, at slagte en Buk eller flere til Barsok samt eet eller flere Stykker stort Qvæg efter Huusholdningens Størrelse og deres Formue ved Allehelgensdagstid. En Griis aarlig at holde har i forrige ’Hder været meget gangbart; men nuomstunder da Kornet er for kost-
