iili8 N()llI)RI—l BERGliNHUS AMT. G(r(“l1“ fra Lærdal: Laose tao vatn’), aa lykjedlen tao tre=’Ï) haren3) s1app aa skyttaren4) laut te. (D. e.: Laasen af vand og nøglerne af træ, har-en slap og skytteren maatte til.) Det er Moses og Farao ved det røde hav. M1I8il(. Folkemusik i Nordre Bergenhus amt som i landets øvrige egne har været mere dyrket og langt rigere i svundne tider end nu. Folkelivet i det hele artede sig originalere i gamle dage. Kommunikationen med byerne var besværlig og vanskelig- gjorde bykulturens iudtrængen; man var mere henvist til sig selv, og maatte aandelig talt leve paa, hvad man selv frembragte Selskabeligheden var støi-1—e. man slap sig mere løs. Ved store brylluper festedes der i flere dage, der dansedes og spilledes dag og nat, gutter og jenter svingede sig til hal- lingers og springdanses kjælende eller eggende toner. Det var vor nationale musiks klassiske tid. Hardangerfelens n1estre kunde holde det gaaende hele forsommeren med at spille i det ene store bryllup efter det andet; thi foraaret var bryllnpernes glade tid, mens vinteren fra julen og udover var dansestuernes. Alle- rede for 4O—-5O aar siden ta-lte man om, at det gik mere storartet til med dans og Spil i ældre tider. Dengang ledsagedes brudefølget af felespil ligetil kirkedøren, og naar der nu, hvad ikke sjelden hændte, blev viet flere par samtidig, og hvert følge havde sin agerende spillemand, kan det hænde, at kirkefolket ikke netop havde noget særlig g11dfl’)’g’tlgllG(lS præg over sig, saameget mere som det sterke øl, der dengang brugtes, ofte havde sat mangen en af de ledsagende bryllupsgjester i en stemning, der ikke ganske høvede sig for fremme kirkeforsamlinger. Ved slige kirkestevner rivaliserede de optrædende spillemænd, og hver grænd satte en ære i at opvise den bedste. Der fortæl- les om en slig Stille konkurrence —— stille maa man kalde den, for man lod sig ikke mærke med noget —— ved Holsen kirke i Søndfjord. Kirkefolket delte sin beundring særlig mellem to, der ansaaes omtrent lige fremrage11de. Men saa fandt den ene paa det kunstsykke paa veien fra kirken at slaa an en passiar med en tilfældig sidemand, mens han ganske rolig fortsatte sin brudeslaat, som var det den naturligste ting af verden. Dette blev almindelig bemærket og beundret som overordentlig kunst- færdighed, hvad det i sin art vistnok ogsaa var. ’) Det røde hav. 9) Mose stav, ’) Israels børn. “) Fnrao og hans ha-r.
