654 NORI)IiE m-;RGENH(“S AMT. styrte Man forebygger denne uleilighed ved at sætte kors paa stalddøren eller lægge en øks under den. n Fra Søndfjor(l heder det, at vaasedrifta rider eller kjører gjennem hvert eneste tun, og nulevende folk beretter„ at i deres forældres tid blev der lagt bidsel paa hestene til brug for vaase- (lrifta. 13de dag jul reiser vaasedrifta hjem igjen med samme støi, som den gjorde, da den drog frem. Man hører den lang vei. Den kommer med fart og tager med sig, hvad den træffer, saa folk holder sig gjerne inde, naar de hører den. Den farer op og ned «gjøno alle gjote» — gjota er et skar, hulning. Joleskreia er et par steder i Sogn lokaliseret, eller rette1—e, der er særskilte følger, som henlægges til bestemte steder. Saa- ledes kr-inglejÊylgjet i Lyster, som kommer op fra Dalsdalen ved en støl, som heder Kringla, ved et vand, Kringlevatn; følget standser ved Øvre Skaar; nogle siger, at følget fortsætter hele bygden nedi ennem til Nes, ja til Gaupne. Paa den anden side af fjorden er et andet følge, som kal- des krokafylgjet, fordi det kommer fra gaarden Kroken. De kommer flyvende som en kra-akeflok og sætter sig paa gaarden Haganes, drager derfra til Feiga, hvor de holder til en stund, og saa reiser de paa baad over til Flahammer. Joleskreia og begrebet om jolesveinarne er beslegtet, forsaa- vidt som jolesveinarne er med i reien eller rider foran. I aaske- reien, saaledes som den kjendes for eksempel i Telemarken, træder den gamle forestilling om et dødningeridt tydelig frem; i joleskreia er forestillingen om, at de i haugen levende besøger hverandre og ogsaa aflægger visit i gaardene, mere fremtræ- dende. Det er ikke mange aar, siden man brugte at levne mad og drikke paa bordet julekvelden, efterat de andre havde spist, hvilket «jolesveinane skulde ha’», ellers blev de misfornøiede og gjorde noget ondt. Kanske enkelte i a.fkrogene i landet endda bruger dette. Jolesveinarne holdt til oppe i tarren eller oppe paa hjellen. I gamle dage havde de et godt tilhold paa røgovnen. Somme steder satte de en bøtte med øl til den1. Jolesveinar, paa Søndmør jolebokka (bokka er flertal af bokkje), var underjordiske folk, som i julenætterne indfandt sig paa visse gaarde eller steder, hvor de da blandt andet morede sig med at skræmme folk. Paa enkelte steder var dette besøg af jolesveinarne meget besværligt, da de endog jog folk ud af det værelse, hvor de vilde holde jul. (’Ivar .“1.asen.) Om jolesVeinarne har professor Moltke Moe meddelt nærmere oplysninger:
