B1—:Fo1.1(N1N(;. 64 Sv Da va ein gong oppaa HålSa, han va spelemann i eit bryl- laup, at presten seie me hånå: «Dei seie, at alle må danse, når du spela, —— da kunde eg ha lyst ti sjaa. No, Gudvå.ngjen, no fæ du spelel “—äÞ Gudvångjen spelte « Vi du ha meir?» SPl1l’(l() han. «Ja so pass hæ eg hart førr,—-) sa preSten; ((111eI1 du ma kunne spele beire — du hæ jo vo i haug, du!» «Ja dar æ mange haugar i Sogn,=—) sa Gudvångjen; no vart han vill’e a tænkte 1ne seg Sjøl, at presten sku far like fy Spiteorå sine. No tok han på ti spele mo magt. å presten ropte: «Nokk, nokk!» Men Gudvångjen helt ikkje opp: jaumen måtte presten ti danse, so tjokk’e han va! Dei sa han va so tjokk’e at dei måtte spenne hånå myljå tvo hesta, nar dei sku ha hånå opp ti Hålsa — ein vann ikkje me hånå. Hif(fblkef forudsætter tilværelsen af væsener, der staar som modsætning til os, som er virkelige folk, nogenlunde, som hin- manden paa en vis maade staar i modsætning til Gud. Hittfolket, de underjordiske ogsaa kaldet huldrefolket, holder ogsaa til nær gaar-den, saaledes at man maa tage sig iagt for ikke at fornæ1me dem. De bor saa nær, at det er farligt at slaa varmt vand ud for stuedøren, ligesom hittfOlket undertiden generes ved gjød- selen, som falder ned over dem fra kreaturerne i fjøset. At der ikke bør falde varmt vand eller urin eller gjødsel paa det sted, hvor hittfolket bor under, er ikke af hensyn til renslighed; men de hviler «i kalde moldi=—) og taaler derfor ikke varmen. Denne tro om det farlige i at slaa ud varmt vand foran Stuedøren er almindelig. A Derfor siger ogsaa de gam1e, naar de slaar ud noget, som er var-mt: (“Agte dykker, de, som under bur,» eller: «Gaa unda fyr heitt!—1) Et steds var der en kone, som enten ikke huskede eller kanske ikke vidste dette, at en skulde varsle huldrefolket paa denne maade. Hun slog ud lidt varm suppe. Men med det samme begyndte det at jamre sig og ski-ige, saa hun aldrig havde hørt mage; det var baade kvindestemme og barneskrig, det var rent bedrøveligt at høre paa, ret op af jorden lød det: «Du skulde agta deg, kor du fer aat, du; no slo du heite so(let beint ned ivogga og skambrende barnet mitt,» sagde huldren. Det græd saa saart længe efter. Men efter den dag glemte konen ikke at bede dem vogte sig, de, som under bor. Der var en gaard, hvor børnene var sygelige, og da der blev tale om det, saa ytredes der: Dei slaar ut varmt vatn, aa kvenn kan taala det ? Til grund for denne ytring ligger den forestilling, at hitt- folket hevner sig, naar man slaar varmt ud af stuedøre11.
