BEFo1.HN1NG. 631 If1—a begyndelsen af det nittende aarhundrede omtaler Bøyesen fra Lærdal, at ægteskabet holdes helligt, men han klager over de ugifte folks usædelighed. Han ytrer: «Den middelaldrende klasse saavelsom de ældre er for størstedelen sædelige mennesker, endskjønt jeg ikke kan rose deres religiøsitet. Ægteskabet er hel1igt her, og mig er aldrig, ikke engang ved ældre rygter, nogenslags uorden i saa henseende bleven bekjendt. Derimod er opdragelsen og hustugten yderlig slet. Børnene opvoxe i &selvraadighed, og tjenerne have en næsten tøilesløs frihed. Derfor er ogsaa en stor del af den voxne og opvoxende ungdom yderlig fordærvet Løsagtighed og tyveri er desværre gjængse her, og selv gaardmændssønnerne have vanæret sig ved at være delagtige i tyvebander. “Da der ikke, saavidt jeg ved, længer gives nogen borgerlig lov hos os imod utilladeligt samleie, saa bliver dette i den grad almindeligt, at det bliver mere sjeldent at se en pige, som ikke har havt et eller flere børn. Ikke heller er denne omstændighed her nogen videre hindring i hendes senere ægteskab, saafremt hun ellers haver noget til bedste». Som eksempel paa de friere sæder i Sogn anfører Eilert Srmdt: 1*En mand af almuen sagde mig f. eks., at om en ugift karlsperson kom reisende og naaede saa sent frem til gaards, at folk havde lagt sig, saa kunde han — for ikke at gjøre vi- dere 1l1’O — gaa ind i fjøset og bede om «1ogis» hos pigen der, og selv om han var fra en anden bygd, naar det kun paa maalet kunde skjønnes, at han ikke var længer bortefra end fra nogen af nabobygderne, saa var der intet iveien for, at han fik lægge sig paa sengen hos hende. Og naar bygdens egne gutter gaar omkring ved nattetid for at besøge pigerne, og de da saa slaar sig ned i et eller andet fjøs, saa faar de straks lov til at kaste af sig trøien og Skoene og lægge sig saa, at de breier over sig og altsaa ligger under fæld sammen med pigerne og tilbringer hele natten paa denne maade — at sige, dersom det ikke er en gut, som pigen af en eller anden særskilt grund slet ikke vil have noget Samkvem med. Og konerne kan nok advare sine døtre eller tjenestepiger om. at de maa passe sig, naar de har saadant besøg, og at de ligeledes maa passe sig paa den maade, at de ikke tager ind til sig gutter, som de ikke kan staa sig paa ved at komme i varig forbindelse med. Men advarselen lyder ikke paa, at de overhovedet ikke skal tage imod nattebesøg.» E. Sundt gjør den bemærkning, «at forældre i Søndfjord øver saa stor indflydelse paa børnenes hjertesanliggender, og styrer giftermaalene efter sine meget forstandige leveb1rødsplaner», og han mener, «at dette tør vel have ført ikke alene til mange ulige ægteskabsforbindelser, men ogsaa til adskillige ulykkelige
