NATURLIG BESKAFFENHI—ID. 5l Fjeldene paa sydsiden af Dalsfjorden og Gaulas dalføre til- tager i det hele mod øst, saaledes Suah-ei sydlig for Dalsfjordens indre del 853 meter, Snehei syd for Viksvatn 1139 meter, Skar- jjeld syd for Eldalsdalen 1340 meter, de to sidste er grændsefjelde mod Kirkebø. VeStlig for halvøen mellem Dalsfjord og Førdefjord (Vevring- fjord, Stavfjord) ligger en række større øer, flere mærkelige paa grund af sin form. Vestligst ligger konglomeratøerne Buelan(l med Vær-ø, derefter AldCn, ogsaa kaldet Norske Hesten efter sin form; saa følger Ti-ibergø, adskilt ved Tuibergszmd fra den store ø .4tlø, der naar en høide af 69O meter. Atløen er kjendt fra forskjellige historiske begivenheder. Her døde Atle Jarl den smale, efterat han var dødelig saaret i et slag paa Stai=enesoaageni Staangfjo-rden i kampen mod Haakon Jarl G);jofgar(Issm1, der faldt i dette slag. I Sauesemd mellem Atløen og Saaas-zm(lsholme1i, i gammel tid kaldet Saadan-g.sszm-(l, var det Olao(l1—n hellige fangede Haakon Jarl Erikssøn, der kom roende gjennem sundet uden at ane fare. Atløen er skilt fra fastlandet i Askvold ved Granesimd. Den her omhandlede halvø mellem Dalsfjord og Stavfjord er yderligere delt ved Staang[jor(len, der kun fortsætter i et mindre dalføre. Fastlandets vestligste punkt er her Sta-mmes. Halvøen, der dels bestaar af skifere, dels af syenit, dels af sa-ndsten og konglomerat, har høie fjelde. Saaledes naar Ytre Dokka 737 meter og længer øst Bleie12— 1318 meter med en mindre bræ og endelig Kvams- hesten l239 meter, de to sidste er sandsten— og konglomeratfjelde. Østenfor disse fjelde mellem Gaulas og Jølstras dalfører er fjeldene i det hele lavere. Kvandalsheien, nord for Viksvatns vestre del, naar 10l3 meter, men først saa langt øst som hen- imod Grovebræen naar Trollebotseggm 1424 meter, en høide større end Bleiens. Før(l(:fjorden, hvis brede mundinger mod havet kaldes Stav- jjord og Brigf)ord, og som derhos i sin ydre del kaldes Vevring- j)ord, kniber sig i sin midtre del ved Aalen sammen til et sund og vider sig saa atter ud i den egentlige Førdefjord. Paa syd- siden er en mægtig fjeldvæg under det før nævnte fjeld Bleien. Paa nordsiden af fjorden munder Naustdal(m, gjennem hvilken der gaar kjørevei. I den inderste del af fjorden udmunder Jølstras dalj’øre, og hovedveien fra Sogn til Nordfjord kommer her fra syd og fort- sætter op efter Jølstras dalføre. En vei fører ogsaa op igjennem Angedalen, der udmunder nær fjordens bund. I Jølstras dalføre er en del skog. En sidedal gaar vestlig over Holsenvatns dalføre. Dalen udvider sig omkring Jølsfer1:atn, en betydelig sjø, hvis østlige arm kaldes ](jøS7I(’—SZfjO]’(l(’Yt, og som gaar helt ind under Jostedalsbræen til Lande Særlig denne
