I3l-2F()I‘KNIN(i. til l byen. Det er sandsynligt, at hospitalet skyldes Nonnesa-ti-1—:; kloster og ikke netop byen sin tilblivelse. Det var stiftelsenä opgave at pleie spedalske, og det var ikke udelukket, at ogsaa landdistrikternes syge deri blev optagne, forsaavidt der var plads. l)er findes intet spor til, at landets spedalske saaledes som byens kunde hendømmes til hospitalet. Ved et kongeligt aabent brev af 24de april 1545 blev 8t. Jørgens hospital et almindeligt hospital for Bergens by, det vil Sige: et st-atsunderstøttet organ for byens almindelige fattig- og sygepleie. Som Saadant virkede hospitalet ogsaa indtil 1651, da Bergenhus lens almue ved en kontraktmæssig paataget ydelse erhvervede ret til at sende sine spedalske til hospitalet. Fra nu af blir hospitalets almisselemmer for den væsentligste del spedalske, og i forrige aarhundrede er opfatningen øiensynlig den, at de friske skal være proventfolk, der bør betale om ikke fuldt, saa dog nogenlunde tilstrækkeligt for sit ophold i hospitalet Indtil 17de Oktober 1759 nød Bergens by den fortrinsret, at byens fattige spedalske blev optagne uden indlemmelsespenge. Senere maatte byen, hvis den vilde have sine spedalske anbragte i hospital, betale for dem. St. Jørgens hospital nævnes første gang i 1411 i et tysk testamente, som «spettale to Bergen to den Unseten» (eller hospitalet i Bergen paa Nunnusetr eller Lungegaarden). I 142l er det benævnt det nye hospital, saa det har neppe været gan1— melt i 14l1. I 1—l58 kaldes det St. Jørgen. Hospitalets økonomi var i tiden omkring 1600—1700 slet, og for at sætte det istand til at modtage «Lehnets» spedalske, paatog i 1649—51 bønderne i Bergenhus stift samt i Søndmør fogderi sig frivillig at udrede den saakaldte hospitalstold eller mandtalspenge. Mandtalspengene for Søndn1ør blev senere erlagt til Reknes hospital. Hospitalets nuværende formue skyldes væsentlig Salget af det kro1igods, som i sin tid er bleven skjænket til «et alminde- ligt hospital» i Bergen» (vistnok væsentlig det 1545 af Chri- stian III skjænkede «Selje kloster med al sin eiendom, gods, rente og al sin tilliggelse»). Mantalspengene 2—3000 kroner aarlig, der nu hviler som en tiende paa gaardene i Bergens Stift, er «godvilligeu erbodet af den menige almue» til underhold af «Lehnet»s spedalske (jfr. kongeligt reskript af 23de september l651). Vedtægten af 1651 staar endnu ved magt, idet den aarlige afgift (mandtalspengene, hospitalstolden) udlignes paa matrikule11 og opkræves af fogderne med l3 øre pr. brug. Efterat hospitalet er omdannet fra et hospital for spedalske
