lill) N()IlI)RI—Z BI—ZR(iENIIlÎS AM’I’. et hospital udelukkende for fattige tæringssyge fra samme stift; de spe(lalske, der er optagne i hospitalet mod.erlæggelse af ind- lemmelsespenge og uden forpligtelse til naarSomhelst at maatte forlade Stiftelsen, skal forpleies der indtil sin død; hospitalets karakter af en selvstændig, ved egne midler virkende Stiftelse bliver under enhver omstændighed bevaret. I 1898 erholdt stiftelsens inspektion bemyndigelse til at ind- kjøbe nogle eiendomme («Harastølen» af gaarden Fuhr m. fl.? i Lyster præstegjeld for der at lade opføre det vordende tæringä- hospital. Hospitalet skal opføres som en kuranstalt, og indtil 433()(Wɔ kroner af stiftelsens opsparede kapitalformue kan anvendes til denne Den nye anstalt vil komme til at bestaa af en 3 etages hovedbygning, beregnet paa 96 patientsenge, og de nødvendige udhuse. Hovedbygningen opføres af mnrsten og forsynes med eentralopvarmning, vandledning og elektrisk lys, tilveiebragt ved vandkraft Fra Da-sen ved Sognefjorden og op til hospitalet agtes anlagt en ved vandkraft dreven taugbane. Hospita1et skal blive en kura-nstalt for helbredelige tæ- ringssyge. Ved udgangen af 1899 havde St. Jørgens hospitalsstiftelse en samlet kapitalformue af kr. I 151411.9O, deraf et jordegodsfond, som er tænkt at skulle være urørligt, stort kr. 666 19O.63, og en opSparet kapital paa kr. 485 221.27. Hertil kommer st-iftelsens faste eiendom i Bergen, som ikke skal afhændes, før de spe- dalSke, som er berettiget til at forpleies i det nuværende hos- pital, er døde. I afgift af jordegods m. v. har Stiftelsen en aarlig indtægt af 5 à 6000 kroner. Da St. Jørgens hospital, hvis midler nu anvendes til tærings- l1ospitalet i Lyster, var en meget gammel stiftelse, opstod der spørgsmaal, om dens midler kunde anvendes til et hospital for tæringssyge, og hospitalets historie og retslige stilling blev da gjort til gjenstand for indgaaende undersøgelse, saaledes af pro- fessorerne SChønberg, Fredrik Stang og Taranger. Her hidsættes som resultatet i det sidst udkomne arbeide om denne sag. Ogsaa spedalske fra Bergens stift overhovedet havde adgang til hospitalet, men ikke de fra andre stifter, hvilket og sees at fremgaa af en dom i l569, hvor det heder: .;: Er og dømt, at hvem som fører spedalske mennesker af andre biskops stigter (stifter) hid til byen, skal bøde 8 örtuger 1:3 mark og siden føre dem hjem igjen, som de dem annammet. St. Jørgen er stiftet og grundet som hospital først og fremst for de spedalske i Bergens by, da disse efter middelalderens kir- keret og bylovgivning skulde anbringes i et hospital udenfor
