BEFo1.HN1NG. 589 Her hidsætteS et par sprogprøver, et par smaastykker ifra Sogn, «Julaskrei’i» og fra fra Søndfjord «Øyaslit’e». Her er at bemærke, at aa i Sogn udtales næsten som ao, hvilket ikke er betegnet i sprogprøven. .]ulaskrei’i.; Da so dei kad1a Julaskrei’i, da æ eit Fylgje, so fær umkring aa ri’e igjøno Bygdadne i Juli elde tett fyre Juli, aa især Jul- aftaa ette avdaga. Da so dei ri paa, da ser ut mest likso da va toma Tunne; men dei fær so fort, at ein kann ikje festa Auga paa dei, aa Stundaa æ dei paa Marki aa Stundaa i Lukti. Naar dei fær igjøno Garadne, so gaar dei inn i Kjellaradne aa ska smaka paa Juladrikka; difyre pla Folk’e setja ei Vassbytta eld ei Kjørebytta framfyre Ølbidni, so inkje Julaskrei’i ska røyva dei. Da va ein Mann inn i Uddland eingaang, so hadde fare burt um Fjoren Julaftaa aa skulde faa seg liter-etta te Juli, noke Matastell kaa da va; aa daa han so skulde heimatte, so gjekk han ni aat Baaten aa lagde Matadont’e sitt inn i, aa skulde te skuva aav aa stiga inn i Baaten. Daa kom Julaskrei’i aa tok han. Da Va ei Uvitigheit, at han sette Maten fraa seg, førr han va komen i Baaten; fyre alt mæ ein ha Mat i Haand’i, so æ ein urædd’e fyre JulaSkrei’i. So laut Mann’ vera mæ, aa so reiste dei aav innigjøno Bygdi aa va inn paa adle Kjellara aa saag ette um dar va Drikka. Naar da ste ei Vassbytta framfyre Ølbidni, so heri-a fya dei aa gjekk sin Veg, og naar dar sto ei Kjørebytta, so slo dei att’e Dyr’i aa vild’ ikje gaa inn eingaang, men dar so inkje va noko slikt i Vegen, dar drakk dei so fælanda, at ein tykte, dei kunde ribna. So va da ein Sta’, dei va inne paa ein Kje1lar, aa Mann’ sto att’ ut mæ Stabburs-Troppi; daa kom da ei Kaana ut-Or Stabbur’e mæ Ma-t, aa so saag ho danna Mann’ aa tykte ho skulde kjedna han og. «Æ da du», sa’ ho, aa so næbnde’o han paa Nabn; men da va knapt han va go te svara. So tok ho i han, aa l1eldt Matakorgi fram yve Hove hass; daa laut Julaskrei’i sleppa han. Her er en sprogprøve paa maalet i Søndfjord: Øyaslit’(1. Dalsfjoren æ ein laang’e krokette Fjor’e; dar æ’kje laangt aa fare, førr da kjem’e ein Krok’e, mæ eit Nes paa dan eine Sia aa ein stor’e Vaag’e elde Poll’e paa den are. Yst i F jor’a æ da flatt Land, aa dar æ da store Gara aa mykje tettg1—endt; men naar ein kjem’e lenger inn, so vert’e da høge Berg aa bratta Strend’e; aa summe Stae æ da so ryse bratt, at ein ser høgste Knausanne aa Nipinne mest beint upp yve sæg. Dar æ da laangt imyljaa
