ð88 NORDRE BERGENHUS AMT. I præsens falder r bort, og alle verber ender paa e, kaste-. Infinitiv ender paa e. I Indre Sogn, hvor der er a-maal, er især vokalerne mærke- lige. Saaledes bliver ei til ai, au til (Þu, mut til neat, By til aay, løysa til laaysa. Gammelt langt a bliver ao, baat bliver ba1)t: langt O udtales ou, ro som ro-u. De korte vokaler i oldnorsk har forandret sig; o udtales aa, skaal (skotj; gammelt u er enten blevet bevaret eller gaaet over til o, hug eller høg (hug, tanke). Almindelig bliver kort a uforandret, men i Midtre Sogn gaar det foran ng, ak over til aa ligesom det lange a; saaledes bliver lang til Zaong, tanke til t(:(mkP. Sædvanlig udtales e i Sogn som ai foran ngj, ggj, 1aÅ;j, khý, laingje for l(Pnge, laiggja for lægge Ofte faar i og P en udtale, Som nærmer sig til y og (1; saaledes ud- tales mWissa (miSte) myssa,’ ski(ja (skille) sky(ja, brev, braa I sidste stavelse udtales e Som —i, naar der følger en konsonant efter, bakk-in for bakken Er derimod O sidste bogstav i ordet, bliver det uforan(lret. Udtalen af r)2, sl. ll, gn er vestla-ndsk. Det vil sige, m bliver udtalt dn, .S’f(’íI’I(l(l7l(‘’ for sfeinarne; sl bliver tl, hatl for ha-9l: ll bliver dl, kadla —for kalla; gru udtales tydelig: i regn høres baade g og n. Efter lang vokal udtales an som dn, staidn for .wtei)m. 0ldnorsk mi udtales i Sogn lin eller bm, oldnorsk IIe(lfll heder nalm eller nabm. Mellem sj og sh;j paa den ene side og .v(j paa den anden skjelnes der ofte i udtalen; sjø heder 8ZjOl(, Stjerne heder sOedna. l Indre Sogn findes som oftest ingen over- gang af k til hý, g til gj; bakk(§ heder bakke, ikke bakZ1j(ɔ; hage siger man, men ikke hagje. De sterke hunkjønsords artikel er forskjellig fra de svages. I Sogn heder roden ro-uti, visen vis-ao. Endelsen r i flertal er faldt bort, basta for hester, bygdi for bygdir. Substantiver bøies saaledes i Sogn: l)e)stgpi:gni1on1. Enm1’ dm’iV’ 11l)gix1:uiiZ)111. la-stI:=l:1ltFaiiom. Dativ mask. sterkt. l1(—stin hesti l1eSta l1estadne heste W svagt . l)akkin l)akka bakka bakkad11e bakke fen1. sterkt . routi routen route routedna routo — svagt . . visaa, visao visen vise visedna vise l1(’lll1’lII11 . . . berge bergi berg l)ergi l)ergo I de svage verbers præsens er r faldt bort, kasta for kaster. Infinitiv har a. Pronomenet den heder (laa, intetkjøn (la; der heder dar. Mærkes kan adjektivernes bøining efter den bestemte artikel: daa goe mamam, derimod daa gaa jente og da god hase. I flertal i feminin har adjektiverne ogsaa a i ubestemt form: goe m(1me(W—, goa .jmete, goe haa
