HUsF1.n) OG 1N1)usTB1. 565 Efter størrelsen fører disse baade følgende benævnelser: Sekskjeiping til 12 aarer, l6—18 alen lang. Femkjeiping til 1O aarer, 14—16 alen lang. Firæring til 8 aarer, 1O—12 alen lang. Seksring til 6 aarer, 8—9 alen lang. Færing til 4 aarer, 4—6 alen lang. Den til fisket mest benyttede er femkjeipingen. Masten staar paa agterkant af den forreste tofte i titleseglen og ligger (helder) sterkt agterover; den støttes ved vant og stag. Seilet er helt forskjelligt fra de længere sydpaa brugelige raaseil; under raaen er det nemlig meget smalt og ved underliget saa bredt, at det optager omtrent 2fs af baadens hele længde, samt sterkt tilspidset forefter. I sei1ets underkant kan tages “ et rev. I halsbarmen er en jernpinde, der sættes udenfra og ind gjennem et hul forud i baaden; ovenfor denne pinde er paa forliget (det forreste staaende lig) sat en træskive med 6 huller, mellem hvilke og de høiere op paa forliget værende kause skjæres en line, der under revning tjener til at hale den forreste del af seilet ned. Midt paa underliget er fæstet et tregrenet taug, der kaldes kabbe, og som tjener til at holde seilet ind til masten. Omtrent midt paa seilet findes den saakaldte «prier», et taug hVis, ene ende er fast i seilet, og hvis anden ende er vist gjen- nem 2 a 3 ringe, ligeledes fæstet idette, og derpaa ned. Ved at hale i sidstnævnte ende kan man trække seilet sammen som ved et rynkebaand, og saaledes i betydelig grad, og paa en hurtig og letvindt maade, formindske dets vindfang. Paa den agter-ste nokke af raae11 er anbragt en bras. I1Id118t1’i. Af egentlige industrielle anlæg, er der ikke ret mange i amtet. I l895 var der i følgende herreder følgende 1l anlæg, som kan betegnes som industrielle: (Se tabel side 566.) I de senere aar er de industrielle anlæg imidlertid tiltaget. I 1899 angives antallet af de industrielle anlæg til 28 og arbeidernes antal til 271, som nedenstaaende tabel viser. (Se tabel side 566.) Foruden de egentlige større industrielle anlæg er der for- skjellige mindre fabriker, saaledes i Gulen en træskofabrik, en margarinfabrik og desuden smaa kværnbrug, sage og stamper. I Leikanger er en større mølle, et sagbrug og fabrik for op- rivning af uldfiller, og mindre møllebrug og sagbrug er der ogsaa paa forskjellige steder i Indre Sogn. En fabrik til fabrikation af jod og torvkul begyndte i Staang- fjord i 1896. Helle teglværk i Ytre Holmeda1 leverer 3 millioner stykker sten om aaret.
