564 NORDRE BERGENHUS ‘mT. Imellem styrkeipen og framkeipen anbringes almindeligvis « løsriper » . W De mindre baade har kun 4 omfar. Slagkeipingen har 4 rum, —slagrum, framrum, midtrum eller seilrum og styrerum; seksringen har 3 rum, nemlig fram— midt— og styrerum; færingen 21Zs nemlig et omtrent 12 tommer langt rum mellem fram— og styrerum, hvilket kaldes «kjipe», og hvori man bruger at lægge fisk. Seksringen og færingen bruges almindeligvis til dagligt fiske, og med disse gaar man ofte 4 a 5 mile tilhavs. Rig og seil er ens saavel paa femkeipingen som paa de mindre baade. Masten, hvis længde er lig afstanden mellem forstævnen og midten af styrerummet, støttes ved l eller 2 spænd vant efter baadens størrelse. Seilet er, især ved havkanten, sammensyet paa en ganske særegen maade, nemlig med dugen paa tvers (horiZontal). R—akke, dræg og rakketrosse eller nedhaler er som paa de med raaseil forsynede hardangerbaade. Saavel ved raaen som ved under- liget haves en rad revbaand. At tage et rev ind kaldes her baade at «afsøfte» og at «reve». Langs de staaende lig er forskjellige løkker dels til buglinen dels til skjøderne. Omtrent midt paa seilet er den saakaldte «baugprier», et stykke taug, hvis ene ende er fastgjort paa om- trent Vi af seilets bredde fra liget, hvorefter den tages agtenom masten, gjennem en liden blok paa den anden side, og ned. Den tjener til at sammendrage seilet og at holde dette tæt til masten. For at holde underliget til masten bruges «prieren», der besta-ar af et træstykke, hvorfra udgrener sig 3 i underliget fastgjorte liner; i træstykkets anden ende er fastgjort et stykke 1ine, der tages om masten. Til skjøderne bruges «spøten», en jernpind, der gjennem dertil anbragte hu1ler i rippen sættes fast i denne. Paa større baade bruges til framskjødet en liden talje, kaldet «signat», hvoraf den ene blok hukes i en af løkkeme i seilet, den anden i dertil anbragte kramper paa ydersiden af ripen, og hvorved seilet kan hales ned, naar der skal «sættes» (mindske seil). Nordjjordbaa(le. Disse bygges af meget tynde, smækre mate- rialier og er derfor temmelig svage, men meget letroede. Deres form er særdeles vakker og saadan, at de i regelen er gode seilere. Bordene er sammenføiede med klinknagler; æsing bruges ikke, hvorimod der langs underkanten af det øverste bord (klæd- ningsbord) lægges en smækker ribbe fra stævn til stævn. Kjei- perne fæstes ved trænagler til øverste bord. Stævnene er høie; dog har man i senere tid begyndt at gjøre dem lavere.
