NATUR1.1G BESKAI—’FENHED. 43 en dal eller i bunden a-f de senere omtalte mindre fjorde er der dyrket mark med vakre omgivelser paa sine Steder, men skraa- ningen mod fjorden er brat, dog med en bergfod paa mange steder. Fjeldene vokser i høide baade langs fjorden og paa gi-ændsen mod Søndre Bergenhus amt, hvor Sc;(([jel(l i Brekke naar 866 meter og Gjeibnakken i Kirkebø 100l meter og Runderab, ligeledes i Kirkebø, 1277 meter. I den vestlige del af Vik herred er Fí)l]lGf.jO)’d og Amef)ord trange med høie sider. I den bugt, som gaar ind til Viksøren, aabner sig derimod et vidt og vakkert dalføre med terrasser, dyrket mark og elve. Ikke mindre end tre kirker ligger her, hvoraf to mærkelige, nemlig den restaurerede Hove kirke og Hopreksta(l stavkirke. Fra Vik sees tversover Sognefjorden Vetle- f-j()]’db7“(8(’II, der kommer ned ved JoStefonn. Fjeldene tiltager fremdeles i høide i østlig retning, og paa grændsen mellem Vik og Leikanger naar de op i høider paa 1500 til 160O meter og bliver dækkede med bræer. Saaledes ligger her paa grændsen mellem Vik og Leikanger den betydelige bræ Frest&ikbræen, 1569 meter, og Rambæren, 160O meter. Nor- denfor Vik stikker ud i Sognefjorden V(mgsnes, hvis nordlige del er dyrket og godt bebygget. Fra F(Yios fører et trangt dalføre op mod Fresvikbræen og længere mod sydøst fører Fre.S“mZkdalen og dens sidedale op mod samme bræ. 0mkring Fresvikdalen dannes baggrunden mod syd af Fres- vikbræ. Paa begge sider af dalen reiser sig høie, meget steile fjelde, som Nonhaug(Þn, Enggjaflell med JøgraholCi, hvortil knytter sig sagn. Mest eiendommelig er kanske Huldakyrkja, en kegle- formig spids, som fra et sted i dalen tegner sig mod himlen med bræen som baggrund. I Leikanger paa grændsen mod Aurland naar fjeldene op til l60O meter, som Tverbotm2ut, l622 meter. Østlig for Fresvik gaar,.“1m-land-2fjorden in(l, og sidefjord til denne er Nærø— eller Ne-reimsflor(len; fra bunden af Aurlandsfjorden fører Flaamsdalen mod syd op i fjeldet til Ulvik og fra bunden af Nei-eimsfjord fører N(erø— eller Nereims(lalm over til Vosse- stranden og Voss. Høie og mægtige fjeld omgiver disse fjorde og fjorddale, der hører til de mærkeligste egne i Sogn. Fjeldene omkring Nereimsfjord og Aurlandsfjord naar op til l75O meter, saaledes Steganaase mellem begge fjerde l756 meter. Fjordene og fjorddalene her er overmaade trange med høie og bratte sider. Den ydre del af Aurlandsfjorden er noget bre- dere, men har dog bratte bredder, hvorfra der til sine tider kan falde ud store klippestykker eller fjeldsider, der sætter fjorden i bevægelse, saa det kan mærkes helt ud til Leikanger. Indenfor
