42 NoR1)R1—: BBH(;ENH(;s AMT. maaet at producere noget jord, og mellem de lysegraa fjelde ud- breder sig den brunlige torvemyr, som kun i lyngarternes blom- stringstid antager en livligere farve. Her samler ogsaa vandet sig til smaa kulper og tjern. Men disse savner den venlige ramme af løvskog og siv, som krandser tjer11ene ivore østlandske landskaber. Noget saa goldt som ytre Sulens konglomeratklipper finder man neppe magen til uden paa høifjeldene, og selv her maa man stige høit op over snegrændsen for at se saa nøgne klipper. Langt mindre fremtrædende er nøgenheden paa skiferøer11e udenfor ytre Su1en. Ogsaa disse mangler vistnok næsten ganske træer og buske; men der er dog ikke saa meget nøgent fjeld, og mellem lyngen blander sig adskillige andre planter, saa at skiferøerne ved sit grønnere plantedække allerede i frastand lader sig skille fra konglomeratøerne. Med frygtelig magt rul1er det aabne hav fra 3 sider mod klipperne og bryder i svære storme undertiden paa 12—15 fav- nes dyb. Talløse skarer af skrigende sjøfugle omsværmer de nøgne holmer (paa Husø og Gaasevær er der betydelige fuglevær), medens havtaagerne hyppig indhyller de indre øers høiere fjeld- toppe.» Sulenøerne, Sölan(lir, omtales oftere i den ældre historie. Den danske kong Harald Gormssøn kom did, da han feidede med Haakon Jarl og herjede Sogn. Ved Sulenøerne samlede Harald Haar(lraade sin hær og flaade, før han drog paa det tog til England, hvor han fik sin bane. Landet paa SOglt(þOT’(Z(37lS sydside. Paa Sognefjordens sydside hører til amtet en landstrimmel, der mod syd grændser til Søndre Bergenhus amt, og som er gjennemsat af talrige, mest nordgaaende fjorddale med mindre fjorde. Landet paa denne Strækning til- tager i høide, jo længere man kommer ind i fjorden. Vestligst paa Sognesjøens sydvestside begynder landet med en skjærgaard med temmelig betydelige øer, af hvilke Børtnesø, 18.6 km.2, J(jømen, 10.1 km.2, Sandø, 8l.:—å km.*, og Hisø, l8.3 km.2, er de betydeligste. Det er temmelig nøgne øer, dog ikke saa nøgne som Sulenøerne. Midtb(qfjeld paa 18’(mdø naar 267 meter. Det faste land paa Sognefjordens sydside er i Gulen gjen- nemskaaret af Gulenfjordens arme; fjeldene er høiest i herredets østre del, hvor VardPjjPld naar 648 meter over havet. Flere historisk bekjendte steder ligger i Gulen. Ved Dingeaes, þinganPs, hvor den gamle grændse mellem Sogn og Hørdaland gik, beseirede Haakon Jarl Ragnj?re(7—r, konge i Sogn. I Gulen ved Evenvik holdtes det bekjendte G—alath-ing. hvis nærmere beliggenhed er omtalt under afsnittet om amtets historie. Landet paa sydsiden af Sognefjorden i Lavik og Brekke herred og i Kirkebø er i det hele ensformigt; hvor der udmunder
