F1s1(1x:Hn-:H. 521 ende, medens «kaggesætningerne» holdes oppe ved flere kagger, i almindelighed l for hvert garn, hvoraf navnet. Siden 1877 har der udviklet sig et nyt slags fiske, der er givet navnet aatPjiske, skjønt det intet har at bestille med aate i den betydning, hvori ordet tages i sin almindelighed. Ved (aate» i den nye anvendelse, ordet har faaet, forstaaes en ansam- ling af sild, tildels skilt fra en hovedstim og jaget op til over- fladen af sei, torsk eller smaahval. Det er en levende haug eller dynge af sild, hvis top rager op i vandskorpen, og hvis sider sænker sig med svag skraaning. En saadan aate kan være fra ganske liden indtil Ve mil i diameter. Den giver sig tilkjende dels ved smaahvalen, som jager i den, dels ved den masse fugl, som samler sig over den for at faa ogsaa sin andel af byttet. Saasnart en aate opdages, iler baadene hen til den, hvorpaa red- skaberne kastes ud, naar man efter undersøgelse med vandkik- kert tror at kunne naa den. Garnene trækkes umiddelbart efter sæi:ningen. Undertiden kan der være saa meget sild, at man er nødt til at kappe fra. Fiskerne flytter med fisket; paa fiskeværene er som oftest ikke tilstrækkeligt husrum, og mange bruger derfor logisfartøier, idet besætningen paa 2—6 eller flere garnbaade slaar sig sammen om et fartøi, hvor de kan have tilhold, naar de ikke er optagne af fiskeribedriften. Som besætning medfølger l mand, der besørger kogningen. Gryn, erter, mel og poteter indgaar i den fælles hushoIdning, medens hver mand holder særskilt smør, brød, sirup og kjød. Om sildefisket skriver Ivar Aasen.— «Dette liv medfører vistnok megen rørelse og munterhed. men det har ogsaa megen besværlighed og megen fare, især for helbreden. Man vil let indse dette, naar man forestiller sig en stor mængde folk forsamlet paa en tyndt bebygget og nøgen havstrand i den koldeste og stormfuldeste aarstid og ved et arbeide, som altid ledsages af væde og fugtighed. Fiskeriet drives sædvanlig ved aabne baade, og den største del af fisker-ne er saaledes nødt til at søge hus om natten. Men de huse, som forefindes ved de forskjellige og —tidt omvekslende fiskesteder, kunne naturligvis ikke forslaa til en saadan folkemængde; de blive derfor snart saa fulde, at der er ingen leilighed til at ligge og knap nok til at sidde, og heller ikke faar man nogen leilighed til at tørre sine vaade k1æder. Det er slemt nok at udholde en Vinternat i saadan kvalme og trængsel; men det er naturligvis meget værre at udholde en saadan nat under aaben himmel.» I Nordre Bergenhus brugtes næsten ikke logisfartøier i 1854, idet kun 5l mand af 56O0 garnmænd havde logis ombord, medens forholdet var i 1860 omtrent 80O af 6500. Her fandt imidler-
