F1s1(EmER. 513 Sildestimene, som drager lige mod kysterne, følges af haier, hvaler og af forskjellige rovfiske. Nærmer silden sig 1and, fiskes der en ikke liden mængde sei, som har friske vaarsild i maven. Paa samme tid fiskes gjerne i større mængde den saakaldte straa1sild sammen med seien. Seien omsværmer graadjg de tætte sildestim. Den saakaldte straalsild, straaksild, solhovedsild, opfattes som en kystsild og staar nær sommer— eller høstsilden, men den skiller sig dog lidet fra vaarsilden. Den fanges straks før vaar- silden og ansees som et tegn paa et kommende fiske. Den er mager og har derfor et længere og smalere udseende Man fin- der knapt spor af kjønsorganer hos den, og ister er ikke tilstede. ‘ Hvaler i større mængde ledsager de store sildemasser, hvoraf de søger sin næring. Hvalen har alene den hensigt at søge sin føde blandt silden. og den driver ikke sildemasserne mod land, hvilket man før antog. Saaledes anfører Pontoppidan i «Norges Naturlige Historie» II, side 235 om sildehvalen at den: «som en 0berjægermester driver de store Silde— og Torske Hobe for sig», og at den, naar det bliver for grundt for den ligesom over- giver sin kommando til de mindre rovfiske (springhvaler) og disse omsider til torsken og seien, hvilke, «idet de selv forfølges, aflade ikke at forfølge Silden». De omtalte springhvaler skulde desuden have en anden bestilling, før silden kommer under land. Pontoppidan siger saaledes, at «de rangere sig i en Linie, og over- fare alle Stier eller Fiske-Grunde, forat bortjage alle andre smaa Fiske, saa at Grunden, hvor Silden skal staa og gyde sin Rogn, bliver ren og 1“yddelig, indtil den kommer drivende under den store Hvals Anførsel.» Derfor har sildehvalen ligefra oldtiden af, været beskyttet af lovgivningen: selv i Hakon Adalstens gula- thingslov var det forbudt at fælde den hval, der driver sild ind under sildefiske. Sildestimene er derhos paa sit tog ind mod kysten ledsaget af sværme af fugle, der ligesom hvalen og Seien søger sin næring i stimen. Hval, fugl, solhovedsild, sei med vaarsild i maven betegnes i vaarsildefisket som syner eller sildesJner. Alle disse sildens ledsagere har kun til hensigt at fraadse i sildestimene; det hænder, at der i en seimave ligger 10 vaar- sild og i en maase 7 vaarsild; det er ikke hval og fugl og fisk, som jager silden til land, men silden følges af sine forslugne ledsagere. God fangst paa garn gjøres helst i sildemasser, der endnu ikke har gydt; kun undtagelsesvis gaar silden paa garn, efterat gydningen er forbi. Garnfisket hører op før notfisket. Før den 33 — Nordre Bergenhus amt.
