FlSKERIER. 508 gehalt og temperatur, saakaldt Nordsjøvand, eller af det salteste bankvand, kommer indsig helt op mod land, ja til sund og bug- ter med faa favnes dybde. I kolde — ofte stille — vintre, naar den baltiske strøm flyder frem langs kysten, vil et dybt lag af koldt vand bedække de grunde gydepladse, og da stopper silde- masserne op langt ude paa flakenes ydergrændser og gyder der. Den ba1tiske strøm og de ferskere lag synes at jage fiskestimerne fra land. Naar sildens gydetid nærmer sig (i regelen i januar maaned), samler stimene sig udenfor kysten. De oprindelig spredte stim kommer sammen og danner tilsidst umaadelige masser af tætpakket sild, «sildebjerg», der som en sammenhængende mur nærmer sig land. I gunstige aar siger de helt op mod stranden op i alle sund og bugter, og man kan da finde silderognen udover store strækninger af bunden. Om æggene og yngelens skjæbne og om de voksne fiskes forekomst i det aabne hav, hidsættes her nogle resultater af den senere tids undersøgelser med bemærkning, at disse resultater maa betegnes som foreløbige. I de talrige sund og fjords gydes om vaaren mængder af flydende æg af de vigtigste fiske; disse æg bliver ført ud mod det aabne hav af de udadstrømmende øverste vandlag, i hvilke æggene flyder. I fjordene træffes de aller tidligste udviklings- stadier, nemlig de netop gydte og befrugtede æg, medens der ude ved havkysten om vaaren findes smaa drivende larver, som er komne af æggene, og om sommeren den nogle tommer lange yngel. Om høsten optræder yngelen af disse fiskearter talrig i fjor- dene ligesom ude ved kysten om sommeren, idet yngelen da delvis er vandret tilbage. Fiskene er iallefald i sit første leveaar ikke at opfatte som lokale dyr, der tilbringer hele sit liv paa samme sted; ved disse passive vandringer, som havstrømmene bringer dem til at udføre allerede fra det første øieblik, de gydes, føres de afsted over større farvand. Æggene vokser ikke op paa gydepladsene. Heller ikke de ældre fiske er stationære; med periodisk lov- mæssighed kommer der torsk ind i fjordene, som atter igjen for- svinder, ligesom jo ogsaa de fiskemasser, der er gjenstand for periodiske fiskerier, kun i korte tidsrum besøger kysterne. Hvor disse vandrende fiskemasser, saavel fjordenes som ky- stens, opholder sig, naar de ikke er under land, har man forsøgt at komme efter. At de flydende æg og yngelen, naar de drev ud paa det aabne hav, gik tilgrunde, har været antaget Nu synes iagtta- gelserne at antyde, at de under havstrømmenes indflydelse dri-
